Vil du være en del af en stor vækstkommune med mange bygge- og omdannelsesprojekter i både by- og erhvervsområder? Giver det dig energi i dit arbejdsliv at have gode kollegaer og hjælpe borgere og virksomheder godt igennem systemet? Og er du interesseret i at arbejde med myndighedsopgaver indenfor plan- og byggelovgivningen? Så har vi jobbet!
Bliv en del af et engageret team og vær med til at:
Vi lægger stor vægt på at yde en professionel service, at levere ydelser på et højt fagligt niveau og understøtte de politiske målsætninger. Vi gør en dyd ud af at møde borgerne der, hvor de er, og hjælpe både dem og virksomhederne godt igennem ansøgnings- og tilladelsesprocessen.
Tillid og højt til loftet
Du vil opleve en arbejdsplads med stor uddelegering og tidlig inddragelse i fx lokalplaner og plansager, som har stor betydning for den efterfølgende byggesagsbehandling. Der er derfor højt til loftet og et stort rum til dialog samtidig med, at der en høj grad af tillid fra ledelsen til løsning af opgaverne.
Du får ansvar – men står aldrig alene
Vi er med dig et team af 6 byggesagsbehandlere inklusiv en fagkoordinator, og vi har et særligt sammenhold. Her er ingen dumme spørgsmål og vi kan altid tage fat i hinanden, hvis vi har brug for hjælp. Vi er dialogsøgende og løsningsorienterede og hjælper hinanden til at gå langt indenfor de rammer vi har og hjælpe vores ansøgere.
Vi brænder for at få givet og truffet nogle afgørelser, uanset om de er positive eller negative, så dem vi betjener føler sig oplyst og godt behandlet og har fået en forståelse for den afgørelse, der er truffet.
Vi har en afslappet omgangstone, hvor vi lægger vægt på humor og engagement samt et ualmindeligt godt tværgående samarbejde – ikke bare i eget center, men blandt alle kolleger og afdelinger i kommunen.
Vi bruger ikke ordet fejl, i stedet ser vi på, hvad vi kan lære, og hvordan vi sammen kan gøre tingene endnu bedre.
Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:
Er du nyuddannet eller ny i faget og nysgerrig på rollen som byggesagsbehandler, hører vi også meget gerne fra dig.
Som menneske er du god til at sætte dig i modpartens sted, og du indgår naturligt i professionelle relationer med borgere, virksomheder og kollegaer. Du ved, hvor vigtigt det er at kunne se en sag fra flere sider, og du har erfaring med og forståelse for det at arbejde i en politisk styret organisation.
Arbejdsopgaver du kan forvente hos os:
Fagligt miljø præget af udvikling
Du vil blive en del af By- og Miljøcenteret, der ud over Plan- og Byggeafsnittet med 13 kolleger, består af Natur- og Miljø, Geodata, sekretærer og et klimasekretariat. I alt er vi 50 engagerede kolleger.
Vi lægger vægt på vidensdeling og sørger for at være opdateret på vores faglige viden, og der er derfor gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse i netværk m.m. Derfor er det også vigtigt for os, at du naturligt bidrager til at spille dine kollegaer gode og dele din viden og erfaringer. Vi ser frem til at udvikle vores team sammen med dig!
Praktiske oplysninger
Jobbet er 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. marts 2026.
Vi har flextid og gode muligheder for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 11. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 20. januar 2026.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Er du blevet nysgerrig?
Så kontakt gerne byggesagsbehandler Ebru Yilan på 43591252, fagkoordinator Ulrich Iversen på 43591266 eller plan- og byggechef Hanna Bang Rehling på 43591280.
Høje-Taastrup Kommune har oplevet en stor udbygning af nye boligområder. Store dele af kommunen er blevet forandret, og det kan ses i bybilledet - især i de store udbygninger i Høje Taastrup C og Nærheden, som forbilleder for fremtidens bæredygtige forstad. Byerne er vokset - bare i perioden 2020-2023 er der kommet ca. 5.000 flere borgere. Indenfor de næste 5 år forventes yderligere ca. 6.000 flere borgere.
Høje-Taastrups udviklingsstrategi 2024-2036 sætter fokus på at fremtidens stærke byer og lokalsamfund bygges af stærke fællesskaber. Byer, kvarterer og mennesker skal bindes sammen i fællesskaber. Byudviklingen vil fremover, i højere grad end tidligere, finde sted i allerede eksisterende by- og boligområder. Det er derfor afgørende, at samarbejdet omkring byudviklingen er i fokus, hvis vi som kommune ønsker at fortsætte med at skabe plads til fremtidens behov. Ved at styrke og værne om kommunens mange kvaliteter og potentialer kan omdannelse og fortætning sikre kvaliteten i de eksisterende byområder.