Byggeleder til kapacitetscenter Karup ” Det fedeste ved stillingen er den mulighed, jeg har for at specialisere mig i et enkelt fagområde ad gangen, samtidig med at jeg har indflydelse på, hvilket fag jeg vil prioritere i min videre udvikling.” Er du en teamarbejder, der ved, at det bedste resultat oftest nås i en proces, hvor samarbejde og inddragelse af andre sættes i højsædet?
Så er du måske en af vores kommende kollegaer til vedligeholdelsesafdelingen i Etablissement og Terrænkommandoen.
Om Vedligeholdelsesafdelingen. Vedligeholdelsesafdelingen håndterer vedligeholdelse af Forsvarets bygninger i hele Danmark og afdelingens medarbejdere er primært placeret decentralt. Vedligeholdelsesafdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 110. 11 nye kapacitets centre med decentral ledelse fordelt i hele Danmark, der understøttes af en stabsfunktion placeret centralt i Hjørring.
De nyoprettede Kapacitetscentre har ansvaret for gennemførelsen af vedligeholdelsesprojekter på Forsvarets og Beredskabsstyrelsens etablissementer. De typiske opgaver har et økonomisk omfang, der ligger i intervallet 100.000 kr. til 3 millioner kr. men i kapacitetscenter Karup op til 25 millioner kr. og er meget forskellige i både indhold og kompleksitet. Ansvarsområdet omfatter bygge- og anlægsopgaver samt vedligehold af teknisk infrastruktur. Opgaverne spænder bredt fra traditionelt kontorbyggeri og værkstedsfaciliteter til Skydebaner og skydeterræn
Om Stillingen. "Vores primære fokus er ikke at generere økonomisk overskud fra vores projekter, men at forvalte dem på en måde, der fremmer vilkårene og trivsel blandt vores kollegaer. Vi måles derfor ud fra vores kollegaers tilfredshed frem for økonomiske resultater." Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Du bliver en del af et team, hvor I, i fællesskab varetager de forekommende vedligeholdelsesopgaver, men samtidigt vil du opleve en arbejdsdag med mange selvstændige beslutninger inden for dit arbejdsområde.
Du vil primært arbejde fra kapacitetscenteret i Karup. Det må dog forventes, at der også kan forekomme projekter, afdelingsmøder og seminarer i resten af landet, 10-20 rejsedage om året.
Opgaverne består primært af planlægning, udbud, kontrahering, byggeledelse og sikkerhedskoordinering, aflevering af vedligeholdelsesopgaver. Den primære opgaveportefølje planlægges fra år til år, men derudover tilgår der løbende nye projekter, som ofte er af hastende karakter, hvorfor det er vigtigt at kunne have mange opgaver i gang på samme tid. Afdelingens opgaver løses i et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Udover at du får mulighed for at deltage i forskellige projekter og fagområder, som du ønsker at udfordres inden for, bliver du også en del af en større organisation, der faciliterer tværfagligt samarbejde. Dette inkluderer samarbejde med udbudskonsulenter, jurister, økonomer samt specialister inden for energi, miljø og forurening, ligesom projektledere og byggeledere med omfattende erfaring inden for diverse fagområder også er en del af netværket. Opgaverne vil primært bestå af mindre projekter, som kan være koncentreret om et enkelt fagområde ad gangen. Vi tilbyder derfor en mulighed for at fordybe dig i specifikke fag, samtidig med at du får chancen for at opbygge en bred viden inden for byggebranchen.
På de større og/eller komplekse projekter vil der blive tilknyttet en projektleder som bistår dig med den administrative projektledelse, herunder udbud og kontrakthåndtering. Når kontrakten er på plads, vil du som byggeleder skulle stå for gennemførelsen af projekterne, herunder afholde byggemøder, sikkerhedsmøder, afleveringsforretning samt varetage koordinering med- og overdragelse til slutbruger.
Udbud, byggeledelse og sikkerhedskoordinering løses i udgangspunktet internt, men den egentlige udførsel af opgaverne varetages af eksterne leverandører.
Om dig Faglige kompetencer Du har en mellemlang videregående uddannelse som Bygningskonstruktør, Bygningsingeniør, Maskinmester, Arkitekt eller Anlægsingeniør. Alternativt har du en anden beslægtet uddannelse, hvor du har oparbejdet solid viden omkring bygningsvedligehold og byggeledelse.
Praktisk erfaring inden for både udbud og byggeledelse, og at du er velbevandret i Bygningsreglementet samt AB92/AB18.
Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk, og gerne engelsk, er derudover en naturlig del af din personlige værktøjskasse.
Hvis ikke du allerede har den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds og sundhedsarbejdet på bygge & anlægspladser, vil der være krav om at du gennemføre uddannelsen inden for det første år af dit ansættelsesforhold.
Kørsel imellem byggepladserne sker i forsvarets biler, og du skal derfor have kørekort til minimum kategori B.
Personlig kompetencer For at sikre et fælles mål er det essentielt at etablere en robust kultur præget af korpsånd, hvor vi arbejder sammen som et team. Du forventes derfor at være en holdspiller, der kan agere i overensstemmelse med en fælles intention og delte værdier.
Du udviser en proaktiv og løsningsorienteret tilgang, og du trives med at arbejde inden for rammerne af fastlagte procedurer og lovgivningsmæssige krav, hvilket gør dig i stand til at lede projekter sikkert frem til deres afslutning.
I forbindelse med arbejdet med at skabe betingelserne for national sikkerhed er det afgørende, at du har fokus på brugernes behov samt de langsigtede mål og formål. Brugerne ved Karup Flyvestation er operativt aktive hver dag, hvilket stiller krav om, at du kan navigere i et dynamisk miljø. Det er derfor vigtigt, at du besidder evnen til at være løsningsorienteret og kreativ, samt at du kan tilpasse procedurerne til de specifikke situationer, der opstår.
Ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Krodal på tlf: 5154 7583 eller på E-mail:
FES-CHKCKAR@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 30. juni 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommando Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på
www.Ejendomsstyrelsen.dk