Butiksmedarbejder til travl fiskeri- og friluftsafdeling søges!

fuldtid
Butiksmedarbejder til travl fiskeri- og friluftsafdeling søges!
  • JAGT OG FISKERIMAGASINET A/S

Grundet travlhed søger vi personale i Jagt og Fiskerimagasinet og måske er du lige den vi søger.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med gode kollegaer, højt humør og en masse faste såvel som nye glade kunder. Du vil komme til at arbejde med din hobby ”Fiskeri og friluftsliv” , og det er en helt speciel fornemmelse, at stå op til dette hver dag. Vi har forståelse for vores hobby nogle gange kræver impulsive fridage og gør vores bedste for at opfylde dette ”behov”.

Der vil være mulighed for at få en del ansvar med tiden og deltage i indkøb og beslutninger om varesortiment m.m.

Har du lysten og begejstringen til at give kunderne hos Jagt og Fiskerimagasinet den bedste vejledning og oplevelse og kan du nikke genkendende til nedenstående er det måske lige dig vi søger:

- Du er ansvarsbevidst
- Du er er klar på en til tider travl hverdag med mange kunder.
- Elsker kontakten med kunder.
- Vi forventer du kan læse og skrive Dansk på almindeligt niveau.
- Vi regner med du har computererfaring på basis niveau – Resten hjælper vi med.
- Du kan arbejde selvstændigt med sans for det gode købmandskab
- Du er struktureret, vedholdende og har fokus på høj kvalitet i dit arbejde

Jobbet består af alt fra kundebetjening i butikken, på telefon og mail. Opfyldning af varer, afsendelse af online ordre, hjemmeside optimering med nye varer, indkøb af varesortiment, oprydning og meget mere. 

Det er ikke et krav at du har butikserfaring, men din passion skal være lystfiskeri eller udendørs livet da vi lever af at vejlede folk til en endnu bedre oplevelse ved vandet og i naturen. 

Vi søger en fuldtidsmedarbejder til vores frilufts afdeling, der skal kunne assistere i fiskeafdelingen samt en fuldtid til vor fiskeafdeling, der skal kunne assistere i frilufts afdelingen.

Løn og arbejdstid efter aftale og kvalifikationer/erfaring. 5 dages arbejdsuge/37 timer. D.v.s. en ugentlig fridag. Har du specielle behov med mødetider kan vi snakke om det.

OBS! Der er mulighed for at leje et billigt værelse i et bofællesskab når du har job i Jagt og Fiskerimagasinet. Du kan høre mere om dette i en evt samtale eller ved at sende mail til nedenstående adresse. 

Ansøgninger/CV bedes sendt til mail@jof.dk eller afleveres direkte i butikken ved personligt fremmøde.


Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen ved henvendelse til Kenneth Hansen. Tlf. 33337777 eller på mail@jof.dk

Log ind