Butikselev søges til MMAction

fuldtid
Butikselev søges til MMAction
  • MCU Danmark A/S
  • Alfarvejen 57, 4320 Lejre

– Et elevforløb med fart, ansvar og masser af sjov!

Drømmer du om en elevplads, hvor du lærer alt fra butik og kundeservice til administration og lager – og hvor du hver dag arbejder med nogle af de fedeste produkter på markedet? Så skal du helt klart læse videre!

Hos MMAction søger vi en butikselev, der har lyst til at kickstarte sin uddannelse i en virksomhed i rivende udvikling. Vi er allerede på det danske og svenske marked, og åbner snart i Finland og Norge. Vi får nye kunder hver dag – og derfor har vi brug for en elev, der er klar på at være en vigtig del af vores rejse.

Du vil i høj grad få ansvar for butikken, og derfor kræver rollen, at du er selvstartende, initiativrig og klar til at tage ansvar.

Hvem er vi?

MMAction er stedet, hvor underholdning og sjov er i centrum! Vi sælger alt fra børnesenge og børnebiler til trampoliner, droner, dukker og fjernstyrede biler. Med andre ord: Du kommer til at arbejde med produkter, der skaber glæde hver eneste dag.

Hvad kommer du til at lave som butikselev?

Butik – din primære base

· Ekspedere og hjælpe kunder i butikken

· Fylde varer op og sørge for, at butikken altid ser skarp og præsentabel ud

· Skifte udstillinger efter sæson

· Opsætte nye inspirerende udstillinger

Administration – du lærer den faglige del

· Svare telefoner og mails

· Fragthåndtering

· Service, support og RMA-sager

· Ordrehåndtering

Lager – forstå flowet i virksomheden

· Plukke og pakke varer

· Modtage og bestille varer

Derudover vil du deltage i små og store opgaver, der får hverdagen til at glide i hele virksomheden.

Vi søger en elev, der er…

· i gang med eller skal til at starte GF2 på en relevant erhvervsuddannelse

· serviceminded, smilende og god til at tale med mennesker

· struktureret og trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt

· god til at planlægge og prioritere opgaver

· positiv, nysgerrig og klar på at lære en masse

· da du skal skrive og tale dansk med kunderne, er det vigtigt at du er rigtig god til dansk, enten med dansk, norsk eller svensk som modersmål og kan kommunikere på engelsk, når det kræves

Du skal forevise straffeattest ved samtale.

Vi tilbyder dig

· En spændende elevplads med masser af udvikling – både fagligt og personligt

· Et uformelt, sjovt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden

· Muligheden for at få ansvar og sætte dit præg på opgaverne

· En hverdag, hvor du kommer hele vejen rundt i virksomheden

Tiltrædelse: Hurtigst muligt Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette elev.

Klar til at starte din elevkarriere hos os?

Send din ansøgning til Personalechef Dennis Larsen, MMAction, Alfarvejen 57, Osted, 4320 Lejre eller via mail: job@mmaction.dk

Har du spørgsmål? Så skriv til job@mmaction.dk

Log ind