Butiksassistenter søges til Farumhus i Herlev - 15-20 timer ugentligt

deltid
Butiksassistenter søges til Farumhus i Herlev - 15-20 timer ugentligt
  • FARUMHUS A/S
  • Herlev Hovedgade 49, 2730 Herlev

Vores team i Herlev er noget helt særligt, men da mange af vores skønne kollegaer skal studere efter sommerferien, leder vi efter nye kollegaer til at blive en del af drømmeholdet med opstart juli/august.
Pt. tilbyder vi tre deltidsstillinger på alt mellem 15-20 timer ugentligt.

Du bliver en del af en velbesøgt café med højt til loftet, hvor duften fra vores store brødovne fylder lokalet med en helt særlig stemning.

Er du typen der elsker at give andre et smil på læben? Kunder såvel som dine kollegaer? Værdsætter du, at man går det ekstra stykke for at yde kunderne den rette service og vejledning? Så er det jo dig vi står og mangler i Farumhus.

Vi søger medarbejdere der:

  • er fleksible – og har lyst til at hjælpe hvor de kan. Vi løfter i flok.
  • har et glimt i øjet og nyder at give andre et smil med på vejen.
  • er positive og imødekommende
  • kan håndtere, at der til tider er travlt
  • er morgenfriske – så de kan hjælpe med at åbne butikken - både weekend og hverdage

Det er en fordel med erfaring fra butiksbranchen, men ikke et krav. Vi står for den fulde oplæring, hvor dine primære arbejdsopgaver består i at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage. Sammen med resten af teamet skal I hjælpes ad så butikken og caféen altid fremstår ordentlig og nydelig.  

Dine arbejdstider aftaler vi nærmere til en eventuel samtale, men lige nu søger vi aktivt efter nogen der kan arbejde ca. 15, 17 eller 20 timer om ugen. Der er tale om faste vagter, og tidspunkerne aftaler vi nærmere. Andre vagter er selvfølgelig også en mulighed, og da Farumhus er en større bagerkæde har vi også mulighed for at tilbyde vagter i andre af vores afdelinger. 

 

Kunne du mon være interesseret - så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Vi holder samtaler løbende.

Send din ansøgning, med CV, til job@farumhus.dk

 

Husk at skrive i emnet, at du søger job som "Butiksassistent Herlev 15-20 timer".

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Farumhus er et bageri og et konditori med stolte traditioner, guldmedaljer i skabet og forankret lokalt i vores 18 butikker og cafeer. Vi holder af bæredygtighed, arbejder med høj kvalitet og tror på ordentlighed i det vi laver.

Vi behandler hinanden godt: kunder, leverandører og kollegaer. Vi arbejder tæt sammen og respekterer hinanden. Taler pænt og ordentligt til alle. Og lytter til nye ideer fra kunder og kollegaer fordi god stemning og udvikling gør vores produkter og butikker bedre.

Log ind