Uddannelsessekretær 30-37 timer - til et job ud over det sædvanlige
Mommark Handelskostskole søger en engageret og selvstændig uddannelsessekretær til at styrke vores uddannelsesadministration for JYSK's elevuddannelse. Arbejdsstedet er HimmerLand. Har du flair for struktur, arbejder proaktivt og trives med ansvar for vigtige administrative processer i et dynamisk miljø? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Du vil få en central rolle i den daglige administration og support af JYSK’s uddannelsesaktiviteter, specielt elevuddannelsen med ca. 350 elever igennem årligt. Eleverne bor og undervises på skolehjem i HimmerLand. Du arbejder tæt sammen med underviserne og JYSK Academy, men også selvstændigt. Sekretærkolleger i Mommark støtter dig på distancen. Arbejdstiden vil normalt kunne planlægges mandag-torsdag, men der vil kunne forekomme aktiviteter udenfor normal arbejdstid – ligesom der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra fra tid til anden.
Dine opgaver vil omfatte
Administration af uddannelsesforløb: Planlægning, opdatering af kursuskalender, tilmeldinger, eksamenskoordinering
Kontakt med elever og undervisere: Sikre god kommunikation og support
Datahåndtering og rapportering: Korrekt og systematisk registrering af data
Tæt dialog og samarbejde med ansatte i JYSK Academy
Hvem er du?
Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst person med erfaring i administration, gerne fra uddannelsessektoren. Du har gode kommunikationsevner, kendskab til IT og administrative systemer, og er serviceminded. Du trives med at arbejde selvstændigt og ser muligheder frem for begrænsninger.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med ansvar og mulighed for faglig og personlig udvikling
En dynamisk arbejdsplads med et dedikeret og velfungerende team
Muligheden for at være en central spiller i at indfri JYSK’s ambition om Danmarks bedste elevuddannelse
Om Mommark
Mommark Handelskostskole, en del af Business College Syd, tilbyder elevuddannelse samt efter- og videreuddannelse til virksomheder i hele Danmark. Skolen er specialiseret i skræddersyede løsninger til kædevirksomheder og brancher.
Arbejdssted
HimmerLand
Lars Larsens Vej 1
9640 Farsø
Formalia
Ansættelse sker i henhold til vilkår mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til vicedirektør Helle Guldhammer Kristensen på mail hgk@bcsyd.dk eller mobil 23 39 22 87. Send din ansøgning til job@bcsyd.dk. Ansøgningsfrist er den 15. juni. Vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale.