Business College Syd i Mommark søger sekretær til events, kurser og uddannelse

fuldtid
Business College Syd i Mommark søger sekretær til events, kurser og uddannelse
  • Business College Syd Mommark & Sønderborg Handelsskole
  • Mommarkvej 372-374, 6470 Sydals

Har du lyst til en hverdag fyldt med mennesker, planlægning og variation? Så er det måske dig, vi søger som ny sekretær i vores team. Tidsbegrænset stilling på 12 måneder fra 1. august 2025 på 37 timer ugentligt.

Her er jobbet
  • Du bliver en del af et team af uddannelses- og kursussekretærer, som sidder fordelt på to kontorer.
  • Du får opgaver inden for kursus- og uddannelsesadministration, hvor du har daglig kontakt med virksomheder og elever.
  • Du er tovholder på større arrangementer på Mommark, hvor der både kan indgå undervisning, overnatning bespisning og teambuilding. Du er med helt fra start, hvor du rådgiver kunder, når de henvender sig med ønsker, og indtil eventet er succesfuldt afholdt.
  • Kontoret er skolens reception, så du får daglig kontakt til både lærlinge/elever, kursister, undervisere og gæster på skolen.

Et godt match

Vi leder efter dig, der:

  • har et godt overblik
  • er omhyggelig og grundig med dine opgaver
  • kan jonglere med flere opgaver på én gang
  • trives med at sidde i et travlt kontormiljø og omgås mange forskellige mennesker
  • skriver og taler fejlfrit dansk
  • er fleksibel, idet du får mange forskellige og nye opgaver
  • har flair for IT – det vil sige, har lyst til og nemt ved at lære nye IT-systemer at kende
  • har kendskab til MS Office, men også gerne det studieadministrative system LUDUS samt NAV
  • er imødekommende og serviceminded over for alle på skolen


Det er et krav, at du er uddannet kontorassistent.


Vi tilbyder
  • et team af gode kollegaer
  • god frokost fra kokkene i skolens køkken
  • gratis adgang til skolens fitnesscenter
  • en mangfoldig arbejdsplads med en uformel omgangstone
  • velbesøgte og festlige sociale sammenkomster
  • smukke historiske omgivelser
  • en veldreven skole med god økonomi

Stor aktivitet og unik beliggenhed - Om Mommark Handelskostskole

Mommark Handelskostskole er en landsdækkende uddannelsesinstitution og et kursuscenter med 300 sengepladser og cirka 30.000 overnatninger årligt. Vi tilbyder elevuddannelse samt efter- og videreuddannelse af medarbejdere til virksomheder fra hele Danmark. Skolen er specialiseret i at tilbyde kædevirksomheder og brancher skræddersyede løsninger. 

Dagligdagen på skolen bærer præg af de mange overnattende elever og kursister, som giver stedet et hjemligt og familiært præg, som underviserne er en vigtig del af. Skolen har spændende faciliteter til både indendørs og udendørs fysiske aktiviteter og læring, som kan inddrages i undervisningen - Nederst på denne side kan du se en film om skolen

Mommark Handelskostskole er en del af Business College Syd, som er en organisation, som altid er i udvikling med nye, spændende tiltag. Vi har en uformel omgangstone og flad organisationsstruktur, hvor alle snakker med alle.

Næste skridt og det praktiske
Ansættelse sker i henhold til ansættelsesvilkår indgået mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Vi beder dig om at sende din ansøgning til job@bcsyd.dk. Ansøgningsfristen er 31.05.25. Vi holder samtaler i uge 24.

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til teamleder Karen Clausen på tlf. 7340 7914 eller pr. mail kac@bcsyd.dk

Log ind