Business Analyst, Køge

fuldtid
Business Analyst, Køge
  • BHS Logistics A/S
  • Egedesvej 40, 4600 Viby Sjælland

BHS Logistics er en førende dansk familieejet transportvirksomhed, der er dedikeret til at levere effektive og pålidelige transportløsninger.

Vi søger en dygtig Business Analyst i en nyoprettet stilling, der kan understøtte forretningen med at træffe kvalificerede beslutninger på et gennemarbejdet datagrundlag.

Kort jobbeskrivelse

Som Business Analyst vil du spille en afgørende rolle i at optimere vores transporttarif-struktur og sikre nøjagtig fakturering. Dine analytiske færdigheder skal bruges til at danne grundlag for at virksomheden træffer de rigtige valg baseret på dokumenterede business cases.

Vigtigste ansvarsområder
  • Udarbejde detaljerede udregninger til brug i business cases
  • Indsamle og analysere data
  • Udvikle og vedligeholde transporttariffer
  • Kontrollere fakturerede transporter for at sikre overensstemmelse med tarifopsætningen
  • Assistere med at gennemarbejde tendermateriale for salgsorganisationen
Kvalifikationer
  • Erfaring med forretningsanalyse, gerne inden for transportsektoren.
  • Stærke analytiske og problemløsende evner.
  • Færdigheder i dataanalyseværktøjer og software.
Hvorfor vælge BHS?

Som medarbejder i BHS bliver du tilbudt pension, sundhedssikring og sundhedsordning - samt mange andre personalegoder som frugtordning, frokostordning og selvfølgelig dygte og rare kollegaer. Derudover kan nævnes, at vi arrangerer sociale arrangementer i løbet af året, vi har en flad organisationsstruktur og generelt er en virksomhed, hvor man kan vokse og har mulighed for at sætte sit eget præg på opgaverne.

Har ovenstående vakt din interesse, så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning i formularen herunder. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og afslutter processen, når den rette nye kollega er fundet

Log ind