I Brøndby Kommune har vi som mål, at flere børn og unge skal lykkes i de fællesskaber, de indgår i. Det indebærer også, at de unge lykkes med uddannelse og job.
Vil du gøre en aktiv forskel i unges liv, og specialisere dig i STU-området? Så synes vi du skal læse videre.
Stillingen
Vi søger en specialvejleder med særligt ansvar for STU-området. Din hovedopgave er at sikre, at unge, der visiteres til en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, får et sammenhængende, meningsfuldt og udviklende forløb.
Dine primære opgaver vil være, at:
Du bliver en del af KUI & Uddannelsesvejledningen, hvor vi arbejder for, at alle unge i Brøndby får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes i uddannelse og job.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. socialrådgiver, socialformidler eller pædagog og erfaring fra STU-området.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi ved at ingen kan alt – og vi værdsætter gåpåmod og lyst til at lære nyt. Vi forventer dog, at du har erfaring med STU-området og vi lægger vægt på erfaring fra lignende arbejde.
Praktiske forhold
Som en del af stillingen må der påregnes en del kørsel i forbindelse med møder og opfølgning med samarbejdspartnere. Har du egen bil, kan der indgås aftale om kørselsordning med refusion efter gældende takster.
Lidt om os
KUI og Uddannelsesvejledningen i Brøndby er blevet samlet i et nyt team fra 1. april 2025 som led i en styrkelse af ungeindsatsen. Du vil derfor blive en del af et team, der består af fire grundskolevejledere, to ungevejledere, to ungeguider, en konsulent, en leder – og dig som specialvejleder.
Som en del af et nyt team får du mulighed for at være med til at skabe et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, trivsel og tydelig retning er i centrum. Du får også mulighed for at tænke i tværfaglige løsninger på tværs af fagligheder og forvaltninger. Vi vil både det faglige og det sociale – fra faglige fællesskaber til en bordtenniskamp eller et stykke kage.
Til dagligt får du base i Ungehuset (en del af Brøndby Jobcenter), hvor du sidder sammen med de to ungevejledere. I Ungehuset arbejder et tværfagligt team på ca. 30 medarbejdere med unge 15–30 år – bl.a. socialrådgivere, vejledere, ungeguider, virksomhedskonsulenter og projektmedarbejdere.
Vi bygger på et fælles børnesyn:
Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage dem i positive fællesskaber og læringsmiljøer, hvor de har lige adgang til at udfolde sig, udvikle sig og trives.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn fastsættes efter principperne i Ny Løn. Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfristen er søndag den 19. oktober 2025.
Vi forventer at afholde:
Tiltrædelse er 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Brøndby Kommune på www.brondby.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for KUI & Uddannelsesvejledningen, Mille Larsen på tlf. 20335191 eller leder af Ungehuset, Louise Olsen på tlf. 24855052. Send gerne en sms, så vi kan aftale et tidspunkt for en samtale.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.