Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at udvikle folkeskolerne i Brøndby? Vil du være en del af en ambitiøs kvalitetsudvikling og tage del i implementeringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram? Brænder du for ledelsesopgaven, og kan du sikre følgeskab i et team med flere forskellige fagligheder? Kan du bringe din viden i spil og medvirke til at drive udviklingen af et styrket almenområde og specialområdet for de børn og unge, som har behov for en helt særlig indsats? Så kan du være Brøndby Kommunes nye souschef på skoleområdet.
Om stillingen
Skoleområdet er et meget vigtigt fokusområde i Brøndby Kommune. Et højt fagligt niveau i skolerne og trivsel blandt eleverne på kommunens fire folkeskoler har afgørende betydning for, at vi kommer i mål med det fokusområde i strategien ”Brøndby 2030”, der handler om at få flere i uddannelse og beskæftigelse.
For at styrke denne indsats blev der i januar 2023 vedtaget en kommunal handleplan for kvalitetsudviklingen af folkeskolerne, hvor der er særligt fokus på højere faglighed, større trivsel og mindre fravær. Arbejdet med kvalitetsudviklingen går nu hånd-i-hånd med implementeringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram, kommunens nye sammenhængende børne- og ungepolitik og arbejdet med at skabe en skole, der kan mere for flere. Det sker i et tæt og tværprofessionelt samarbejde mellem forvaltningen, kommunens tre folkeskoler, 10. klasseskolen og en række andre interne og eksterne samarbejdsparter.
Vi ønsker at arbejde mere systematisk og ensartet i de tværfaglige samarbejder. For at styrke det organisatoriske setup omkring udviklingen af skoleområdet slår forvaltningen nu en stilling op som souschef i afdelingen ”Skoler og Uddannelse”. Souschefen skal indgå i et nyt ledelsesteam med en ligeledes ny chef for Skoler og Uddannelse, som forventes ansat pr. 1. maj 2025. Ledelsesteamet skal sammen lede området og sikre, at vi kommer i mål med de ambitiøse dagsordener, vi har på skoleområdet.
Den konkrete tilrettelæggelse af ledelsesopgaven for souschefen vil blive aftalt sammen med den nye chef for Skoler og Uddannelse. Det kan fx indebære personaleledelse eller faglig ledelse for det team af dedikerede medarbejdere, der sidder på rådhuset, faglig ledelse for teamet af fagfaglige konsulenter på skolerne eller lignende. Herudover kan du få en ledelsesrolle i forhold at sikre en god proces for og kvalitet i sagerne til de politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen, arbejdet med at styrke almenområdet, udvikling af mellemformer, visitationsprocesser og udviklingen af kommunens egne specialtilbud mv. Du vil også selv skulle udarbejde sager, deltage i projektledelses- og analyseopgaver mv.
Og så vil du skulle indgå i forskellige tværfaglige fora og medvirke til at skabe gode sammenhængende indsatser for kommunens børn og unge.
Din profil
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig, som:
Hvem er vi?
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen løser opgaver for alle 0-18 årige. Vi spænder over et bredt felt, som fx dagtilbud, skoler, det specialiserede børneområde, kultur og idræt mv. Som vores kommende kollega bliver du en del af en forvaltning, der vægter både det faglige og sociale højt. Vi har et godt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og stærke tværfaglige samarbejdsflader. Læs mere om Brøndby Kommune og børn, kultur samt idræt og fritid på www.brondby.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Jobbet er på fuld tid med fleksibel arbejdstid. Arbejdsstedet er Brøndby Rådhus. Du vil referere til chefen for Skoler og Uddannelse. Stillingen som chef for Skoler og Uddannelse er pt. vakant, men forventes besat pr. 1. maj 2025.
Tiltrædelse er den 1. juni 2025.
Ansættelsesforløbet
Ansøgningsfristen er den 7. april 2025.
Ansættelsesudvalget mødes den 8. april og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, hører du fra os umiddelbart herefter.
Første samtalerunde afholdes den 10. april. Anden samtalerunde afholdes den 24. april. Der vil være en case, som skal løses i forbindelse med anden samtalerunde.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledelseskonsulent Rikke Reiter (på mail riret@brondby.dk eller tlf. 2137 7751) eller sekretariatschef Thomas Rasmussen (på mail thora@brondby.dk eller på tlf. 2367 4185).
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.