Brobyggerne søger tre kontaktpersoner med relevant sundheds-/socialfaglig baggrund

fuldtid
Brobyggerne søger tre kontaktpersoner med relevant sundheds-/socialfaglig baggrund
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Vil du gøre en forskel for børn og unge med psykiatriske udfordringer, så er Brobyggerne måske noget for dig?

Vi søger tre kontaktpersoner med erfaring eller interesse for behandlings- og/eller specialskoleområdet.

Brobyggerne er en specialiseret familie- og kontaktpersonsordning samt Psykologtilbud der blev etableret i Socialforvaltningen i 2018.

Medarbejderne i Brobyggerne er specialiserede i at arbejde med børn og unge, der på grund af psykiatriske udfordringer har svært ved at håndtere hverdagslivet uden støtte. Vores målgruppe er børn og unge mellem 5 og 18 (23) år med komplekse psykiatriske vanskeligheder samt deres familier.

Vi søger bredt og lægger vægt på, at du

  • er motiveret for at have et selvstændigt og varieret arbejdsliv i forhold til arbejdstider og opgaver
  • kan arbejde selvstændigt på indsatserne, men bidrager samtidig til stærkt teamsamarbejde (sparring, koordinering osv.)
  • er omstillingsparat, så dit ugeskema løbende tilpasses familierne for at imødekomme barnet/den unges og familiens behov
  • trives med at arbejde forskellige steder fx private hjem, psykiatrien, folkeskoler m.v.
  • ser potentialet og ressourcerne i målgruppen og ønsker at indgå i et samarbejde med målgruppen om behandlingsarbejdet
  • det er en fordel, hvis du har kendskab til kognitiv adfærdsterapi og familieindsatser eller mentalisering og miljøterapi – men ikke et krav
  • ud over behandlingsarbejdet skal udarbejde dokumentation og trives med skriftligt arbejde
  • har interesse for understøttelse af inklusion i folkeskole og andre relevante arenaer
  • har interesse, engagement, og en positiv tilgang til at indgå i den løbende udvikling af brobyggerne
  • er uddannet pædagog, sygeplejerske eller anden relevant sundheds-/socialfaglig baggrund – gerne med erfaring fra psykiatrien (børn- og ungeområdet eller lignende), men ikke et krav.
Vi er en agil organisation, der er i konstant udvikling og under forandring. Du skal derfor være indstillet på, og have lyst til en meget afvekslende og fleksibel hverdag.

Vi tilbyder

  • Mulighed for løbende kurser og uddannelser, fx familiebehandling, kognitiv adfærdsterapi, supervisor samt personlig udvikling
  • At blive en del af en innovativ og foranderlig indsats i Københavns Kommune med høj faglighed, godt kollegialt miljø og tillidsbaseret ledelse
  • Kontinuerlige 1:1 samtaler med en af de to afdelingsledere
  • Et afvekslende og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling og mulighed for at påvirke dit eget arbejdsliv.
  • Ugentlige behandlings konferencer, sagssupervision og personlig udvikling
  • Vi tilbyder flex-tidsordning og mulighed for fleksible arbejdstider
  • At indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi sætter arbejdsmoral, trivsel og humor i højsæde
  • Et spændende specialiseret arbejde med mange opgaver og tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for tre ugers sammenhængende sommerferie
Om os
Brobyggerne består i dag af mange forskellige fagligheder, herunder pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer, to afdelingsledere og en institutionsleder, som alle har erfaring med behandlingsindsatser for børn og unge med komplekse psykiatriske udfordringer.

Brobyggerne arbejder altid der, hvor barnet/den unges og familiens vanske­ligheder er. Vi tilbyder fleksible og skræddersyede forløb, som spænder lige fra behandlingsarbejde i hjem, skoler, i psykiatrien, i fritidslivet eller samtaler eller gruppeforløb på vores faste matrikel på Østerbro.

Mange har massive angstproblematikker, kæmper med skolevægring og social isolation, er selvmordstruede, udadreagerende eller har psykoseproblematikker og mange er diagnosticeret med depression, autisme, OCD, ADHD, skizofreni/skizotypi, personlighedsforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser. Vi arbejder med hele familien og har særligt fokus på barn- forældresamspillet, hvor vi styrker forældrene i at se og møde deres barns behov. Vi samarbejder tæt med familierne, så indsats og mål giver mening for alle.

Løn og ansættelse
Stillingerne er fastansættelse på 37 timer om ugen. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt eller pr. 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer som led i rekrutteringen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte en af vores to afdelingsledere Peter Vagn Jakobsen på 24 78 40 87 eller Louise Rosenstand på 23 61 17 07, hvis du vil vide mere om stillingen.

Læs mere om os her: https://boernesocialpsykiatri.kk.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 5. november 2025.
Vi holder samtaler løbende i uge 46/47.

Log ind