Bregninge-Bjergsted Friskole søger to lærere

fuldtid
Bregninge-Bjergsted Friskole søger to lærere
  • S/I Bregninge Bjergsted Friskole
Vi søger to lærere fra 1. august – mange fagkombinationer er mulige.  Vi søger to lærere til varetagelse af bl.a. matematik- og danskundervisning på mellemtrinnet, som næste skoleår består af 3.-6. klasse. Vi arbejder i velfungerende teams, hvor der er afsat god tid til samarbejde både på trinnet og med teammakkeren. Nedsat tid vil muligvis kunne lade sig gøre.    Friskolen er fra 2004, vi har en god og stabil økonomi og en støt stigende elevtilgang. Vi er i dette skoleår for første gang i skolens historie en selvstændig klasse på hvert klassetrin i 0.-9. klasse. Vi tilstræber en klassekvotient på 22 elever og er pt. 180 elever. Vi har en naturfritidsordning og egen naturbørnehave.   Friskolen ligger i fantastiske grønne omgivelser, som er oplagte at inddrage i undervisningen, og som giver plads til leg og udfoldelse. Vores bærende værdi er fællesskab, og vi har bl.a. fokus på differentiering både fagligt og på det personlige plan, trivsel og bevægelse. Læs mere på www.bbfs.dk.   Vi kan tilbyde mange fag og funktioner: Udover matematik og dansk er stort set alle fagkombinationer mulige i 3.-9.kl. Vi dækker pt. alle fag og funktioner, men vil gerne være flere til bl.a. engelsk, da vi ynder at lave holdundervisning. Det vil også være rart, hvis vi kan få en kollega mere til fysik/kemi og tysk, ligesom en læsevejleder/ordblindelærer og en musiklærer mere vil være velkomment. Herudover vil det være interessant, hvis en af vores nye kollegaer er god til AKT-arbejde og pædagogisk støtte til vores elever med særlige behov.    Vi har følgende ønsker til vores nye kollega: • Du har relevant uddannelse • Du er god til klasseledelse og er dygtig til at undervise • Du er god til at differentiere på både faglige og personlige parametre • Du er stærk indenfor relationsarbejde, og du har fokus på pædagogik og didaktik • Du er en holdspiller, der er god til at samarbejde • Du er god til at tænke ud af boksen, og har lyst til at være med til at videreudvikle vores skole   Vi kan tilbyde: • En levende og dynamisk arbejdsplads i en god udvikling • En sund og positiv kultur i klasserne • Engagerede forældre, bestyrelse og kollegaer • Et godt og positivt arbejdsmiljø med godt samarbejde og plads til forskellighed  • En høj grad af medindflydelse • Lønninger der matcher folkeskolerne i vores omliggende kommuner • Vi stiller ikke krav om fuld tilstedeværelse på skolen   Vi ser meget gerne, at ansøgere kontakter skoleleder Trine Stampe på tlf. 27 62 13 42 eller skoleleder@bbfs.dk for at aftale et besøg, hvor vi kan vise skolen frem og fortælle mere om stillingerne og skolen.    Ansøgningen skal være skolen i hænde pr. post eller på e-mail skoleleder@bbfs.dk senest fredag d. 17. maj. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag d. 19. maj, så vores nye kollegaer forhåbentlig kan deltage i vores fagfordeling torsdag d. 22. maj.  

Log ind