Brande Åbo søger pædagoger

deltid
Brande Åbo søger pædagoger
  • Ikast-Brande Kommune
  • 7330 Brande

På Brande Åbo får du masser af muligheder for bl.a.:

  • At udvikle dig fagligt samt præge den faglige retning
  • At arbejde med borgernes potentialer og ressourcer
  • Arbejder ud fra vores kerneopgave som er: 

”Vi lykkes på området for voksne med udviklingshæmning, når de gives mulighed for et liv med tryghed, mening og trivsel ud fra individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale”

  • At arbejde med Ikast-Brande kommunes værdier som er, ”Dialog – Tillid – Ansvarlighed” – det er ikke kun noget vi siger, men vi arbejder faktisk efter disse 3 værdiord.

Brande Åbo er en del af Center for Udviklingshandicap Syd. Vi er et kombineret bo- og aktivitetstilbud med 32 lejligheder og en aflastningsenhed med 1 heldagsplads. Aktivitetscenteret har 20 pladser. Målgruppen er voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med erhvervet hjerneskade.

 

Vores pædagogfaglige tilgange på Brande Åbo er:

  • Neuropædagogik
  • Sanseintegration
  • Strukturpædagogik
  • KRAP
  • Low Arousal

På Brande Åbo arbejder vi struktureret med dagsprogrammer og metodeplaner, fordi borgerne profiterer af høj genkendelighed og struktur. Vi arbejder ud fra tankegangen i Low Arousal og med KRAP, hvor medarbejderne afstemmer krav og sansepåvirkning i forhold til borgernes adfærd og trivsel. Vi anvender også alternativ supplerende kommunikation (ASK) såsom konkreter, boardmaker, billedkommunikation og tegn-til-tale.

 

Som pædagog på Brande Åbo tilbyder vi dig: 

  • At du er med til at præge den faglige udvikling med din viden og erfaring
  • At du er med i en spændende proces, hvor vi har øget fokus på at udvikle pædagogfagligheden med nye tiltag og uddannelse fx diplom i Neuropædagogik, Autismepiloten, KRAP, uddannelse i alternativ supplerende kommunikation (ASK) 
  • Fagfaglig sparring internt i afdelingen, eller på tværs af afdelinger
  • Teamsamarbejde hvor du er med til at skabe rammerne for borgerne
  • Mulighed for at deltage i faglige temadage internt på Brande Åbo
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser – både internt og eksternt
  • Mulighed for at komme med i Fælles Faglig Platform på tværs af Brande Åbo i henholdsvis KRAP, Neuropædagogik & Sanseintegration samt Strukturpædagogik & Kommunikation – hvor man mødes 2 timer hver anden måned til faglig sparring og vidensdeling
  • Relevant efteruddannelse på diplom niveau efter 1 års ansættelse.

 

Vi forventer, at du enten har følgende kompetencer eller igennem din ansættelse er villig til at opnå dem:

  • At du arbejder og kommunikerer ud fra et anerkendende menneskesyn
  • At du kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske processer
  • At du kan arbejde med udgangspunkt i den pædagogiske relation
  • At du har erfaring med borgere med problemskabende adfærd
  • At du har specialiseret dig inden for social og specialpædagogik
  • At du kan dokumentere og evaluere pædagogiske visioner, mål, metoder og den pædagogiske praksis
  • At du kan identificere etiske dilemmaer og redegøre for etiske perspektiver i forhold til egen praksis.

Vi arbejder tværfagligt og har derfor en bred vifte af, pædagoger, sundhedsfaglige medarbejdere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, og omsorgsmedarbejdere for en øget faglig refleksion og sparring. 

Syntes du, det lyder spændende, byder vi gerne på en kop kaffe, hvor du for mulighed for at se vores dejlige sted og få en dialog omkring vores hverdag.

 

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingerne er på 30-37 timer pr. uge, men andet kan aftales.
Arbejdstiderne er ca. 50/50 dag- og aftenvagter samt hver anden weekend – individuelle ønsker kan i et vist omfang tilgodeses.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

 

Tiltrædelse:

Snarest og senest 1. maj 2025.
For yderligere information om stillingerne:
Teamleder Charlotte Petersen tlf. 9960 3795 / 5164 4903.

 

Ansøgningsfrist:

Sidste ansøgningsfrist mandag den 24. marts 2025 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler løbende.

Log ind