Så har vi jobbet til dig! Medicinsk Afdeling i Vejle søger en Lærings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Har du mod og energi til at skabe de bedste rammer for fremtidens sygeplejersker? Drømmer du om at kombinere klinisk praksis med strategisk uddannelsesarbejde? Så læs videre – dette job er noget for dig.
Om stillingen:
Som Lærings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske får du ansvar for at forme, udvikle og løfte uddannelsesområdet i hele Medicinsk Afdeling – med særligt fokus på studerende og elever i Akut Visitationsafsnit, AVA.
Da du sammen, med din LU makker som er ansat på medicinsk sengeafsnit får ansvaret for, at løfte uddannelsesområdet på hele medicinsk afdeling, så skal du også forvente ansvar for mere end AVA. Medicinsk afdeling dækker over 3 sengeafsnit og flere ambulatorier.
Du bliver en nøgleperson i samarbejdet med kliniske vejledere og den øvrige ledelse omkring præ- og postgraduat uddannelse.
Stillingen er delt mellem:
- To dage om ugen i en strategisk og koordinerende rolle inden for læring og uddannelse.
- De øvrige dage som sygeplejerske i AVA, hvor du bliver en del af et erfarent team i frontlinjen af akutsygeplejen.
Om Akut Visitationsafsnit (AVA):
AVA er vores modtageafsnit for både uvisiterede og lægevisiterede patienter – primært inden for det medicinske speciale og akut urologi. Nogle patienter kommer selv ind ad døren, mens andre ankommer med ambulance – og ofte med akutte eller komplekse symptomer, som kræver hurtig og målrettet sygepleje.
Vi modtager også kritisk syge patienter, hvor tid og faglig vurdering er afgørende. Her arbejder vi med korte og intensive forløb, akut monitorering, sepsisbehandling og koordination af optimale patientforløb i tæt samarbejde med både læger og primær sektor.
Det tilbyder vi dig:
- En central rolle med strategisk indflydelse på et højt prioriteret område.
- Mulighed for personlig og faglig fordybelse i det pædagogiske og kliniske felt.
- Samarbejde med dygtige kollegaer i en afdeling præget af humor, faglig stolthed og stærkt sammenhold.
- En plads i det medicinske uddannelsesråd samt sparring med klinisk sygeplejespecialist og øvrig ledelse.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Udvikle og organisere kliniske praktikforløb – f.eks. med udgangspunkt i ”Patientens fodspor”
- Skabe undervisningsforløb, hvor de studerende er i øjenhøjde med patienter og kolleger
- Koordinere undervisning på tværs af afdelinger
- Sikre sammenhæng og kvalitet i alt uddannelsesmateriale
Vi forventer, at du:
- Har flere års erfaring som klinisk vejleder
- Har – eller ønsker at tage – en diplomuddannelse i pædagogik
- Er struktureret, samarbejdsorienteret og brænder for læring og udvikling
- Er nysgerrig, inspirerende og klar til at tage ansvar
- Ønsker en fast stilling på 37 timer/uge med vagt hver 4. weekend
Når du starter hos os…
får du et skræddersyet introduktionsforløb til AVA med mentorordning og tæt opfølgning – så du føler dig tryg og godt klædt på til at træde ind i begge dine roller.
Interesseret?
Så glæder vi os meget til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: Søndag den 15.06.25
Samtaler afholdes: Tirsdag den 17.06.25
Ansættelses start d. 01.08.25 eller efter aftale
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marlene Lindsted Dvinge på telefon 79 40 61 00.
Du kan læse mere om
Medicinsk Afdeling og AVA her. Se funktionsbeskrivelsen for stillingen her.