Brænder du for sygepleje – og vil du gøre en forskel i psykiatrien? Sygeplejerske sø-ges til intensivt afsnit 2320, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

fuldtid
Brænder du for sygepleje – og vil du gøre en forskel i psykiatrien? Sygeplejerske sø-ges til intensivt afsnit 2320, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød
  • Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, tryghed og mening går hånd i hånd? Hos os får du mulighed for at gøre en afgørende forskel – hver eneste dag.

På intensivt afsnit 2320 søger vi en sygeplejerske, der med nærvær, faglig stolthed og nysgerrighed vil være med til at give den bedste psykiatriske behandling til vores patienter. Måske er det dig, vi leder efter?



Hvad venter dig hos os?
Vi er et intensivt voksenpsykiatrisk afsnit, der tager imod patienter fra hele Nordsjælland med behov for tæt observation, pleje og behandling. Vores patienter har ofte komplekse udfordringer som skizofreni, depression, misbrug, personlighedsforstyrrelser og bipolar lidelse – og vi arbejder målrettet med at give dem et trygt og værdigt indlæggelsesforløb.

Hos os er samarbejde, inddragelse og recovery ikke bare ord – det er kernen i vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at skabe meningsfulde relationer, miljøterapi og aktiviteter, der giver struktur og håb.



Dine opgaver
Din kerneopgave bliver relationsarbejde og behandling og pleje af patienterne med udgangspunkt i deres ønsker og behov.

I tæt samarbejde med dine kollegaer vil du desuden komme til at arbejde med:

  • Beroligende metoder og deeskalerende teknikker, safewards.
  • Nedbringelse af tvang.
  • Miljøterapi.
  • Meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.


Vi tilbyder dig

  • Et grundigt introduktions- og mentorprogram, så du føler dig tryg i rollen.
  • En arbejdsplads med stærkt sammenhold, få udskiftninger og høj trivsel.
  • Faglig udvikling med undervisning, supervision og kognitiv adfærdsterapi som en del af hverdagen.
  • Medindflydelse på vagtplan og arbejdsgange.
  • Fokus på din sikkerhed med fast tilstedeværelse af forebyggelsesinstruktører og stærke deeskaleringsredskaber


Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske – og brænder for at arbejde i psykiatrien (psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav).
  • Du har ro, overblik og handlekraft – også når det bliver intenst.
  • Du er engageret, nysgerrig og vil være med til at udvikle både dig selv og afsnittet.
  • Du trives i et tværfagligt samarbejde og sætter pris på et godt kollegialt fællesskab.


Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker at du starter den 1. september 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Der vil være weekend arbejde hver 2. eller 3. weekend.



Bliv en del af vores team
Har du spørgsmål, eller vil du besøge afsnittet? Ring til oversygeplejerske Charlotte Kirkegaard Petersen eller assisterende afsnitsleder Carina Winkel Bender på 38 64 32 40. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning!

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 11. juli 2025.

Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.



Log ind