“Det mest attraktive ved at arbejde her er medindflydelsen på borgernes rehabiliteringsforløb. Vi sætter mål sammen med borgerne – og bruger vores faglighed til at hjælpe dem derhen, hvor de får mulighed for et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.” – Fysioterapeut i teamet
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med kompleks, erhvervet hjerneskade? Vi søger en engageret fysioterapeut til Neurorehabiliteringen, der ønsker at arbejde i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og menneskelighed går hånd i hånd.
Hvem er vi? Lions Neurocenter er en selvejende institution med speciale i rehabilitering af voksne (18–65 år) med komplekse følger efter erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder midlertidige forløb efter servicelovens §107 og arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang med stærkt tværfagligt samarbejde.
Dine opgaver Som fysioterapeut bliver du en nøglespiller i et transdisciplinært team omkring ca. 8 borgere. Du samarbejder tæt med bl.a. ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, neuropsykologer og audiologopæder.
Din rolle indebærer: - Afdækning af borgerens ressourcer og potentiale
- Udarbejdelse og justering af rehabiliteringsstrategier
- Fysioterapeutiske og tværfaglige indsatser med borgerens mål i centrum
Vi tilbyder - Grundig introduktion og onboarding
- Ugentlige teammøder og tæt kollegial sparring
- Et stærkt terapeutisk fællesskab med 2–3 fysioterapeuter og 3–4 ergoterapeuter
- Monofaglige møder og supervision ved neuropsykolog og konsulenter
- Et fagligt miljø med respekt, humor og højt til loftet
- Mulighed for interne og eksterne kurser
Vi forestiller os, at du - Er uddannet fysioterapeut – gerne med erfaring og efteruddannelse inden for neurorehabilitering
- Er fagligt nysgerrig og holder dig opdateret på ny viden
- Trives i et fleksibelt og tværfagligt samarbejde
- Har en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og kolleger
- Ser pårørende som vigtige medspillere
- Udviser handlekraft og engagement
- Værdsætter et arbejdsmiljø med plads til grin, nærhed og fællesskab
Ansættelsesvilkår - Fast stilling: 37 timer/uge (eller efter aftale)
- Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller snarest muligt
- Arbejdstid: Hverdage + mulighed for lørdage og enkelte helligdage
- Løn: Efter kvalifikationer og gældende overenskomst
Ansøgning og kontakt Ansøgningsfrist: 19. november 2025
Samtaler afholdes: 21. november 2025
Spørgsmål? Kontakt Chef for Neurorehabiliteringen, Helle Kyhnau på tlf. 4010 5782