Brænder du for HR og personaleadministration?

fuldtid
Brænder du for HR og personaleadministration?
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • Hammerichsgade 14, 1611 København
Og har du lyst til at blive en del af et stærkt og ambitiøst Koncern HR? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat.

Om jobbet
Koncern HR er organiseret i et administrativt team og et partnerteam, der samarbejder tæt med chefer og teamledere i Slots- og Kulturstyrelsen. Vi varetager også administrative HR-opgaver for Kulturministeriets departement og fører tilsyn med og rådgiver institutionerne under Kulturministeriet.

Du skal varetage en række personaleadministrative opgaver, herunder rekrutteringsopgaver såsom annoncering af ledige stillinger, koordinering af rekrutteringsprocessen, kommunikation med kandidater og udarbejdelse af kontrakter. Derudover skal du varetage opgaver vedrørende arbejdstidsregistrering i Slots- og Kulturstyrelsens tidsregistreringssystem, administrative opgaver vedrørende arbejdsskader, sygefraværs- og kursusadministration, og løse ad hoc-opgaver relateret til Facility Management.

Vi tilbyder
I Koncern HR er vi 16 engagerede og kompetente kolleger. Du bliver en del af et fagligt ambitiøst og velfungerende administrativt team, hvor du arbejder bredt inden for HR-området og bliver en nøgleperson i den daglige drift. Vi har en aktiv sparringskultur og hjælper hinanden, når der er travlt. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og tilbyder flekstid og en stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver. Vi er ret sociale og bruger tid på at opbygge gode relationer til hinanden.

Slots- og Kulturstyrelsen dækker et meget bredt opgavefelt inden for kunst og kultur, medier, drift og vedligeholdelse af statslige ejendomme mm. Vi har en mangfoldighed af fagligheder, fra arkæologer og kunsthistorikere til sikkerhedsvagter på kongelige slotte og haver, og vi byder derfor på alle de sjove og spændende udfordringer, man kan ønske sig som personaleadministrativ medarbejder. Vores hovedkontor ligger i København, hvor du vil have din hverdag.

Om dig
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet eller har en professionsbachelor inden for offentlig administration og gerne nogle års erfaring med personaleadministration og- sagsbehandling fra en anden offentlig institution.

Det du ikke kan, skal vi nok lære dig, så du kan udfylde denne stilling med tråde ud i alle dele af vores organisation.

Desuden forventer vi, at du:

  • Har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Er ansvarsfuld og har en positiv og proaktiv tilgang til dine opgaver
  • Er proces- og løsningsorienteret
  • Har godt humør og evner til at skabe gode samarbejdsrelationer
  • Har gode IT-kompetencer
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 7 måneder med mulighed for forlængelse, med tiltrædelse den 15. august 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på fuld tid/37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Information og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Helle Rømer på tlf. 20 33 34 51 eller HR-partner Olga Babich på tlf. 33 74 55 06. Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 30. juni 2025.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 27, med mindre andet aftales på grund af ferieperioden.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Log ind