Vil du være en inspirerende leder for syv engagerede dagtilbudsledere – og en del af et stærkt områdelederfællesskab?
Vi søger en områdeleder til Hestkøb-området, der brænder for at skabe gode rammer for både børn, personale og ledere – og som trives med både nærhed og strategisk udsyn.
Som områdeleder i Rudersdal Kommune får du et særligt ansvar for at understøtte og inspirere de syv daglige ledere i børnehusene i dit område. Du skal både kunne være tæt på den enkelte leder, når der er brug for sparring og støtte – og samtidig give plads og rum, så den enkelte leder kan vokse i sin opgave og udvikle sit lederskab.
Du bliver en del af en velfungerende og tillidsfuld områdeledergruppe, hvor vi bruger hinanden aktivt – både når det er svært, og når vi lykkes. Sammen med dine fire kolleger og dagtilbudschefen er du med til at forme og udvikle hele dagtilbudsområdet i kommunen.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Området har både erfarne og nye ledere, og børnehusene spænder bredt – nogle med specialtilbud og så har området en populær naturvejleder tilknyttet. Der er tradition for aktiviteter på tværs af børnehusene og en vilje til at udvikle fællesskabet.
Vi leder efter dig, der har en pædagogisk baggrund, solid ledelseserfaring og et roligt nærvær – og som samtidig kan holde overblik og sikre fremdrift i udvikling, økonomi og drift.
Du skal kunne:
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
For yderligere information om stillingen kan du læse en jobprofil her og du er meget velkommen til at kontakte dagtilbudschef Christina Pultz Egholm på telefon 4611 4258, eller konsulent Vibeke Rosenbeck på telefon 3148 4740.
Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontaktAnsættelse i forhold til gældende overenskomst med forventet start den 1. april 2026.
Samtaler:
Vi udvælger kandidater til samtale den 3. februar. Du hører fra os umiddelbart efter hvis du inviteres til samtale. Vi gennemfører første samtalerunde fredag den 6. februar og anden samtalerunde den 24. februar. For kandidater, der går videre til anden samtale vil der være et kaffemøde den 16. eller 17. februar med dagtilbudschef Christina Pultz Egholm.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.