Brænder du for at bygge bro mellem special- og almenområdet? – Så er det måske dig, vi søger! Pædagog til spændende brobygningsstilling på Frydenhøjskolen – 37 timer ugentligt
Vil du være med til at skabe en stærk og meningsfuld kobling mellem det specialpædagogiske og det almene skole- og fritidsmiljø? Har du lyst til at være en del af en udviklingsorienteret skole, hvor du får en vigtig rolle i arbejdet med inklusion og fællesskab? Så læs videre!
Vi søger en engageret og relationsstærk pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen, der har mod på og lyst til at træde ind i en særlig brobygningsrolle. Du bliver ansat i en stilling, hvor din første og vigtigste opgave er at skabe bro mellem vores gruppeordning og det almene skole- og SFO-miljø.
Om stillingen Du vil i første omgang blive tilknyttet vores gruppeordning på Frydenhøjskolen for indenfor autismespektrummet, hvor du bliver en del af et team omkring en klasse med 4 skolestartere. Her arbejder vi med en struktureret og tryg hverdag, hvor trivsel og udvikling er i centrum.
Som brobygger bliver din opgave at understøtte overgangen fra specialpædagogiske rammer til deltagelse i det almene fællesskab – både i skoletiden og i SFO'en. Du skal med andre ord være med til at skabe de bedste betingelser for, at børnene får mulighed for at indgå i almenmiljøet i takt med, at de er klar til det – fagligt, socialt og følelsesmæssigt.
I takt med brobygningen vil du selv blive en naturlig del af det almene miljø, og dit arbejde vil udvikle sig i samspil med børnenes udvikling.
Vi forestiller os, at du: - Er uddannet pædagog – og brænder for børn med særlige behov.
- Har interesse for – og gerne erfaring med – at arbejde i feltet mellem special- og almenområdet.
- Har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende og inkluderende.
- Er god til at samarbejde – både med kollegaer, forældre og andre fagpersoner.
- Har lyst til at være en del af en skole i udvikling, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
- Er nysgerrig, tålmodig og har mod på at tænke kreativt i forhold til pædagogiske løsninger.
Erfaring med brobygning eller specialpædagogik vægtes positivt – men det vigtigste er, at du har lysten og motivationen til at arbejde med dette felt.
Vores forventninger til dig og dine kvalifikationer: - Som pædagog er du god til at skabe kontakt til børnene og kan arbejde både i skolen og i SFO’en enten med klasseopgave eller inklusionsopgave.
- at du er i stand til at give børnene et med- og modspil på det rette tidspunkt, og du kan kommunikere med deres forældre.
- at du både kan arbejde teamorienteret og selvstændigt.
- at du tænker pædagogisk, kan udfordre dine kollegaer i samarbejdet om at tilbyde nye aktiviteter, er igangsætter, samt når de mål, som vi sammen fastsætter.
- at du kan etablere forskellige slags aktiviteter, og vi kunne godt tænke os, at du kan sætte fokus på udeliv, i den nærliggende natur.
- at du har kompetencer indenfor bevægelse, særlige lege, musik eller dans.
- at du har evnen og engagementet til samarbejdet både i SFO’en og i skolen, med evt. mulighed for at arbejde med særlige inklusionsopgaver og at du har overvejet din rolle begge steder.
- at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
- at du er robust, stabil og ansvarsfuld.
Vi tilbyder: - En spændende og meningsfuld stilling, hvor du gør en forskel hver dag.
- En arbejdsplads med engagerede kolleger, høj faglighed og godt samarbejde.
- Mulighed for faglig sparring og udvikling i et tværfagligt miljø.
- En skole, SFO og klub, der prioriterer inklusion, tryghed og trivsel for alle børn.
- Din arbejdstid vil typisk ligge mellem kl. 6.30 -17.00
Frydenhøjskolen Frydenhøjskolen er en almen folkeskole med gode fysiske rammer beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0.-9.klassetrin i almenskolen samt elever fra 0.-10.klasse i vores gruppeordning for elever indenfor autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.
Vi er solidt forankret i vores værdigrundlag, som er baseret på vores tre kernebegreber - nysgerrighed, fællesskab og udsyn.
Skolen er en spændende arbejdsplads med et elevgrundlag fra alle sociale lag og mange forskellige kulturelle baggrunde. Vi har pt. 720 elever og 135 fastansatte medarbejdere på skolen - heraf har vi et ledelsesteam på fem snart seks ledere til at understøtte vores dygtige fagprofessionelle.
En god og tryg arbejdsplads er en forudsætning for at skabe god læring og trivsel for vores elever. Derfor arbejder vi bevidst med hele tiden at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen, SFO og klub. Det sker bl.a. gennem stor inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Det sker bl.a. gennem inddragelse af de tillidsvalgte blandt medarbejderne.
Vi er en arbejdsplads med plads til humor i en til tider hektisk hverdag. Vi håber, at du har lyst til at være en del af vores arbejdsplads. Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Praktiske oplysninger, ansættelsesvilkår og proces: Ansættelse (37 timer) senest den 1. december 2025
Ansøgningsfrist torsdag den 23. oktober 2025
Ansøgere til samtale kontaktes den 24. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. oktober i tidsrummet 14-17.
For yderligere oplysninger kan du kontakte: Faglig leder, Peter Creutzberg, tlf.; 6191 6926
Skoleleder, Stine Lindgren Berger, tlf.; 4171 7904