Brænder du for at arbejde med frivillige?

deltid
Brænder du for at arbejde med frivillige?
  • Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

Vi søger en projektmedarbejder til en ny spændende deltidsstilling. 

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg søger en engageret projektmedarbejder, som i en 2-årig projektstilling drømmer om at skabe bedre muligheder for, at mennesker i sårbare og udsatte positioner kan møde nye fællesskaber gennem projektet “Vi bygger bro”. 

Stillingen er delt med 10 timer i “Vi bygger bro”-projektet og 5-10 timer i Frivilligcentret pr. uge. Timetallet i Frivilligcentret  aftales individuelt. 

Om projektet  “Vi bygger bro”
Brobygning handler om at støtte menneskers vej ind i et fællesskab, hvor de kan deltage i aktiviteter sammen med andre enten ved at deltage som frivillige, eller som brugere af tilbuddet. Det overordnede formål med brobygning er, at øge deltagernes trivsel og mentale sundhed ved at de får adgang til aktiviteter og fællesskaber og derved føler sig værdifulde, anerkendt og har positive relationer til andre. Projektet er bygget op omkring en gruppe af frivillige fællesskabsguider, som vil støtte mennesker i at møde en fællesskabsaktivitet og følge dem derud ved behov.

Vi bygger bro er et udviklingsprojekt, som er finansieret af VELUX FONDEN. Vi er med i projektet gennem vores paraplyorganisation, FRISE. Du kan læse mere om projektet her: https://www.fcss.dk/bliv-frivillig-find-faellesskab/vi-bygger-bro/

 

Dine arbejdsopgaver i “Vi bygger bro” vil blandt andet være: 

  • Frivilligrekruttering og ledelse af frivillige fællesskabsguider. Herunder ansvar for at skabe engagement og ejerskab hos de frivillige og sørge for, at de kommer på uddannelse + bliver oplært i lokale tilbud. 
  • Ansvar for at henvisninger fra samarbejdspartnere forløber smidigt, sådan at målgruppen bliver kontaktet af en frivillig, og der bliver aftalt første møde og fulgt op herpå. 
  • Løbende udvikling af Socialkompas og andre relevante online redskaber til at skabe et samlet overblik over lokale aktiviteter og fællesskaber.
  • Løbende understøtte evalueringsindsamling. Primært under temaerne: Inklusion af borgere i fællesskaber og De frivillige fællesskabsguider.
  • Yde rådgivende bistand til de frivillige. 
  • Løbende deltage i PR-aktiviteter, opfølgnings- og evalueringsmøder med FRISE, eller lign. relateret til projektet. 

Dine arbejdsopgaver i Frivilligcenter og Selvhjælp
Arbejdsopgaverne i Frivilligcentret tager afsæt i formålet om at understøtte det frivillige sociale arbejde i Svendborg og vil variere. Eksempler på løbende opgaver: : 

  • Projektstyre årets rundringning, som afvikles i sep/okt med hjælp fra frivillige. Her ringer vi rundt til alle de frivillige sociale foreninger.
  • Projektlede arrangementet “Jul på Kvægtorvet". Med hjælp fra ca 25 frivillige har vi de sidste mange år afholdt juleaften for i alt ca. 100 mennesker. 
  • Løbende oplæg vedr. frivillighed til forskellige samarbejdspartnere, uddannelsesinstitutioner eller andre nysgerrige. 
  • Løbende besvarelse af henvendelser på infomail. 
  • Servicere foreningerne i alm. foreningsservice. Herunder PR, booking af lokaler og/eller andre praktiske ting ifbm. Frivillighuset. 
  • Eventuelle fundraising-opgaver

 

Det er således en mangefacetteret stilling, som  kræver, at du trives i at balancere mellem to opgaveområder, som ofte flyder sammen. 

 

Om dig: 

  • Du har meget gerne erfaring med at lede frivillige. 
  • Du kan skabe samarbejde, motivation og fremdrift i projekterne.
  • Du har lyst til, og gerne erfaring med, at skabe brobygning til civilsamfundets frivillige fællesskaber.
  • Du er en ansvarsfuld holdspiller, som formår at se og skabe projekter i samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere. 
  • Du har flair for at kommunikere og formår at tilpasse din formidling i både skriftlige og mundtlige sammenhænge, så budskaber bliver forståelige, relevante og engagerende for modtageren. 
  • Er dedikeret, begejstret og brænder for at skabe engagement i dine relationer. 

 

Det vi kan tilbyde dig

  • Et fleksibelt, rummeligt og uformelt arbejdsmiljø
  • Et job i en lille organisation med højt til loftet, hvor vi spiller hinanden gode. 
  • Et bredt netværk i NGO-verdenen og i Svendborg Kommune. 
  • At blive en del af et spændende, dynamisk kontormiljø i et levende hus i Frivillighuset Kvægtorvet. 

Løn og ansættelsesvilkår
Samtaler afholdes fredag den 25. april 2025.

Stillingen er 15-20 timer ugentligt, som aftales individuelt. Ansættelsen er fra 1. maj 2025 til 30. april 2027. Størstedelen af arbejdstiden ligger mellem kl. 08-17, men der kan forventes aften- og weekendarbejde i et vist omfang. Vi er ikke lønførende og tilbyder løn, som afspejler vores økonomiske rammer som en mindre NGO. 

 

Om frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg:
Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg har til formål at understøtte, synliggøre og formidle frivilligt, socialt arbejde i Svendborg. Det sker blandt andet gennem rådgivning af og sparring til frivillige sociale foreninger, netværk og grupper samt forskellige samarbejdspartnere. I selvhjælp organiserer og koordinerer vi selvhjælpsgrupper, som samles om forskellige temaer. Derudover har vi i vores organisation en genbrugsbutik, og projektet: Café hos Narges. Se mere om vores organisation på www.fcss.dk

 

Ansøgning
Send din ansøgning og CV i PDF til info@fcss.dk senest den mandag den 21. april 2025

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt projektleder, Niffe Ilazi på tlf: 9360 7608 eller niffe@fcss.dk.

 

Log ind