Har du interesse for køkkenarbejde og vil du være med til at skabe gode måltidsoplevelser for Gårdhavens beboere? Så er er det måske lige dig vi søger til vores vikariat.
Køkkenet på Gårdhaven søger en engageret køkkenmedhjælper til et vikariat på 3–4 måneder. Det kan være dig – uanset om du er faglært eller ufaglært – hvis du har lyst til at være en del af et lille køkkenteam på 3 personer med stor betydning for hverdagen på Gårdhaven.
I køkkenet lægger vi stor vægt på at lave velsmagende og nærende mad. Vi laver dagligt mad til omkring 30 personer, hvor vi arbejder ud fra Gårdhavens kostpolitik med respekt for beboernes individuelle sundhedsbehov. Der serveres 3 hovedmåltider samt 2 mellemmåltider.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og arbejdstiden ligger i tidsrummet 7 – 15 på hverdage samt hver 3. weekend.
Vi søger en køkkenfaglig medarbejder, som:
Vi tilbyder:
Om os
Gårdhaven er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud med plads til 24 borgere over 50 år. Vores mål er at skabe et rummende og omsorgsfuldt miljø for borgere med skizofreni, demens, misbrug eller personlighedsforstyrrelser.
Gårdhaven er en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) i Region Midtjylland. SVO har fokus på, at styrke borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og selvstændighed med afsæt i deres håb og drømme.
Ansøgning og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. Ved spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Borg på tlf.: 23884525
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.