Bostøtte-medarbejder til Social IndsatsenVil du være med til at gøre en forskel for udsatte borgere?
Vi søger snarest en engageret og fagligt stærk kollega til vores bostøtte-team på 37 timer ugentligt. Derudover har vi et vikariat på 1 år – også på 37 timer – som kan være en oplagt mulighed for dig, der ønsker at prøve kræfter med et spændende og meningsfuldt område.
Om osBostøtte-teamet, Social Indsats, er en del af Social- og Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune under Rusmiddelcenter Herning.
Vi arbejder med bostøtte til borgere, der står i særligt, udsatte positioner – fx hjemløshed, rusmiddelproblematikker og psykisk sårbarhed.
Teamet består af 6 bostøtter og 2 myndighedssagsbehandlere, og vi arbejder ud fra Housing First metoden og en recovery-orienteret tilgang.
Housing First bygger på princippet om, at borgerens selvstændighed og integritet bedst udvikles i egen bolig – dette kan lykkedes med den rette støtte. Vi samarbejder bredt med aktører som boligforeninger, psykiatrien, kriminalforsorgen, forsorgshjem, frivillige organisationer og rådgivere.
Vi søger en kollega, der- har en relevant bacheloruddannelse
- har erfaring med bostøttearbejde – gerne med målgruppen og/eller psykiatrien
- kan arbejde med motiverende metoder (fx MI)
- er god til at skabe trygge relationer til mennesker med komplekse udfordringer
- ser samarbejde i et team som en styrke og bidrager aktivt til faglig sparring og supervision
- kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge opgaver i borgerens hjem
- er systematisk og ser værdien i dokumentation
- er fortrolig med IT og journaliseringssystemer
- har kørekort og egen bil.
Hos os kan du forvente- et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel
- et arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager til udvikling og kvalitet
- supervision og sparring med dit team
- en fleksibel, rummelig og humoristisk arbejdsplads med en uformel tone
- mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.
Vi arbejder målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel. Det betyder, at vi forventer, at du er nysgerrig, positiv og ser muligheder frem for begrænsninger.
Sådan søger duVi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 26. november 2025 kl. 24.00.
Samtaler afholdes den 3. december 2025.Har du spørgsmål eller brug for yderligere information?
Kontakt centerleder Anne-Mette Jespersen
Telefon 30 63 58 76
Mail:
anne_mette.jespersen@herning.dk