Bornholms Regiment søger en sikkerhedsrådgiver

fuldtid
Bornholms Regiment søger en sikkerhedsrådgiver
  • Almegaard Kaserne
  • Almegårds kaserne 1, 3700 Rønne
Vil du være med til at sikre sikkerhedsarbejdet på farlig gods området ved det genoprettede Bornholms Regiment og dermed bidrage til regimentets logistik og professionalisme?
Er du i stand til både at arbejde selvstændigt og samtidig skabe fremdrift og sammenhæng i en dynamisk periode, hvor også det samlede regiment skal finde på plads i sine opgaver og ansvar?
Så er du måske vores nye kollega.


Om os
Stillingen som Sikkerhedsrådgiver er i øjeblikket en del af Stab Bornholm/GHR, men bliver fra årsskiftet integreret i det genoprettede Bornholms Regiment på Almegårds kaserne.
Regimentet skal opbygges og overtager kommandoen over hærens enheder på Bornholm i samarbejde og koordination med GHR og 2 BDE. Den primære enhed i regimentet er fremadrettet – på det nuværende grundlag - en mekaniseret infanteribataljon, der skal opbygges med afsæt i III Opklaringsbataljon.

Regimentet skal i samarbejde og koordination med andre kapaciteter, herunder Hjemmeværnet, kunne deltage i forsvaret af Bornholm, og bataljonen skal derudover opstille en underafdeling på beredskab til løsning af opgaver efter nærmere direktiv og ordre fra foresatte. Bornholms Regiment skal være et kamptropsregiment med både stående enheder og uddannelsesenheder for værnepligtige. Regimentet ønsker at være en positiv og konstruktiv
arbejdsplads, hvor vi løser opgaven, arbejder for helheden og respekterer hinanden.

Om stillingen
Som sikkerhedsrådgiver bliver du strukturelt placeret i en af regimentets sektioner, men refererer i på farlig gods området direkte til regimentschefen.
Du får ansvaret for alle opgaver, der relater til farlig gods området, herunder uddannelse, vejledning, rådgivning, tilsyn og kontrol med hærens enheder på Bornholm. Desuden skal du yde støtte og vejledning til øvrige enheder på Bornholm.
Du gennemfører FARGO-Uddannelse i samarbejde med terrænbefalingsmanden. Uddannelserne omfatter CH/lederuddannelse, chaufføruddannelse og afsender/modtager kurser. Du skal påregne at gennemføre omtrent 4 ugers uddannelse om året.
Kontrol og vejledning inden for farlig gods området gennemføres dels som selvstændigt aktivitet og dels som koordineret indsats med militærpolitiet.
Ud over sagsbehandling af emner, der direkte vedrøre farlig gods, skal du være indstillet på at håndtere relaterede sager. Eksempelvis skal du forvente at yde bidrag til regimentets sagsbehandling.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse, gerne med administrativ erfaring. Det er en fordel hvis du har kendskab til Forsvaret, evt. tidligere har været ansat. Du har gode IT-færdigheder, formulerer dig godt, og arbejder engageret og systematisk, med et stort ønske om, at udføre opgaverne korrekt. Du er initiativrig, og vil gerne finde løsninger på givne situationer.

Vi forventer, at du vil efteruddanne dig inden for sikkerhedsområdet, så dine faglige færdigheder forbliver opdateret.

En tilknytning til Bornholm er ønsket, men ikke et ubetinget krav.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være på Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte en af følgende: SSG Jørn Henning Larsen på telefon 7282 3889 eller på mail: GHR-SB-SIKR@mil.dk OK Jens Sejerskjold Sørensen på telefon 7282 3881 eller på mail: GHR-SB-LE01@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Log ind