Booking- & Receptions specialist

fuldtid
Booking- & Receptions specialist

Vil du være med til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster på Skagen Harbour Hotel?

Vi er et charmerende boutique-hotel med 30 skønne værelser og suiter – og vi administrerer desuden udlejning af 20 private ferielejligheder. Vi er Green Key-certificeret og har netop opnået Det Økologiske Spisemærke. Hos os møder gæsterne et ekstraordinært serviceniveau i en varm og nærværende atmosfære.

Rollen

Vi søger en positiv og nærværende kollega, der trives som hotellets knudepunkt. Du elsker gæstekontakt – og du har gerne erfaring som bookingmanager eller solid erfaring med bookingsystemer. Du tager ejerskab på hele bookingrejsen fra første kontakt til afviklet ophold.

Det vigtigste er ønsket om at give vores gæster den bedste oplevelse, har du ikke den nødvendige erfaring lærer vi dig også gerne lære dig op.

Dine opgaver

  • Booking & kanaler: Håndtere reservationer pr. telefon og mail samt i MEWS. Sikre korrekt kapacitet, priser og allokering på tværs af kanaler (OTA’er m.m.).

  • Gæsterejsen: Give varm velkomst, ind- og udcheck, opfølgning og gæstefeedback – du ser gæsternes behov, før de spørger.

  • Salg & optimering: Bidrage til løbende optimering af værelsessalg, tilbud og pakkeløsninger – samt lette pris-/restriktionsopdateringer i systemet.

  • Daglig drift: Samarbejde tæt med køkken, rengøring og serviceteam om dagens flow og information.

  • Administration: Betalinger, systemopdateringer og rapporter i MEWS (erfaring fra andre systemer er også velkommen).

  • Oplevelser & events: Hjælpe med planlægning og afvikling af arrangementer – og udvikle små forbedringer, der gør opholdene ekstra mindeværdige.

  • Kommunikation: Sikre et højt informationsniveau til kolleger og gæster – klart og rettidigt.

Hvem er du?

  • Du smiler med øjnene, trives i et miljø med mange bolde i luften og holder overblikket.

  • Du er serviceminded, struktureret og tager naturligt ansvar for dine opgaver.

  • Du har gerne stærk faglig erfaring med hotel- og bookingsystemer – fx fra en rolle som bookingmanager. Kendskab til MEWS og digital guest er en fordel, ikke et krav.

  • Du ser muligheder, byder ind med idéer og får energi af at hjælpe både gæster og kolleger.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Det vigtigste er din lyst til service og samarbejde – resten lærer vi dig.

Vi tilbyder

  • En god arbejdsplads med flad struktur, søde kollegaer og en skøn, hjemlig atmosfære.

  • Gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge over 2 uger. Hvis du ønsker mindre arbejdstid, er det også en mulighed.

  • Fleksibilitet til at tilpasse stillingen efter dine kompetencer og interesser.

  • Del af Skagen Group med gode løn- og arbejdsforhold. En lille arbejdsplads i en stor organisation med personalegoder og fordele hertil.

  • Vi bruger MEWS bookingsystem.

Praktisk

Arbejdstid i receptionen ligger typisk mellem kl. 07.30 og 18.00/20.00 alt efter sæson, med weekendvagt hver anden/ tredje weekend. Der kan forekomme ad hoc aften-/nattelefonvagt med evt. behov for tilstedeværelse.

Log ind