Bogholder til Ennogie Solar Group A/S i Herning

deltid
Bogholder til Ennogie Solar Group A/S i Herning
  • KUME ApS
  • Orebygårdvej 16, 7400 Herning

 Om jobbet

Ennogie Solar Group A/S, der er noteret på Københavns Fondsbørs, udvikler, fremstiller og sælger solcelletage og tilhørende produkter i Danmark og Tyskland. Vi søger en struktureret bogholder, der brænder for en bred vifte af opgaver inden for regnskab og økonomi. Rollen, på 25-37 timer om ugen, rapporterer direkte til koncernens økonomidirektør.

 

Opgaver

Du bliver ansvarlig for bogholderifunktionen i Ennogie Solar Group og datterselskabet Ennogie ApS, ligesom du skal supportere og assistere bogholderifunktionen i det tyske datterselskab Ennogie Deutschland GmbH.

Dine primære opgaver for Ennogie Solar Group og Ennogie vil være:

·       Behandling og ansvarlig for kreditfakturaer

·       Oprette betalinger i banken og bogføre betalinger

·       Oprettelse og vedligeholdelse af kreditor stamdata

·       Afstemning og indberetning af moms

·       Indberetninger

·       Afstemning af Skattekontoen

·       Administration af medarbejdernes generelle medarbejderdata, rejseudgifter og løn

·       Ad hoc administrative opgaver i økonomifunktionen

 

Kandidatprofil

Du arbejder struktureret og selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver- samtidig trives du i et team og bidrager til et godt samarbejde. Du er god til at holde overblik, også når der er mange deadlines, og du har en samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsning. For at trives i denne rolle skal du være ivrig efter at bidrage til at opbygge en robust finansfunktion sammen med koncernens økonomidirektør.

 Derudover skal du have:

·        Erfaring som debitor-/kreditorbogholder, regnskabsassistent eller lignende.

·        Uddannelse som merkonom i økonomi eller tilsvarende relevant baggrund.

·        Erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central er en fordel – men ikke et krav.

·        Solide Excel-kompetencer.

·        Gode dansk- og engelskkundskaber. Tyskkundskaber er et plus.

 

Kontakt

For at ansøge eller for at få yderligere oplysninger, kontakt venligst økonomidirektør Kuno Michael Søgaard Kristensen på kmk@ennogie.com. Ansøgninger vil blive gennemgået løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den ideelle kandidat er fundet.

 

Om Ennogie

Ennogies mission er at gøre bæredygtig, ren solenergi tilgængelig og overkommelig for alle.

Vi specialiserer os i udvikling og integration af solcelleløsninger til bygninger, herunder soltage, batterilagring og styresystemer designet til problemfrit at producere bæredygtig elektricitet på tværs af alle bygningstyper. Læs mere om Ennogie Solar Group og Ennogie på https://ennogiesolargroup.com/ og https://ennogie.com/da/.  

Log ind