Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du en erfaren bogholder, der trives med ansvar og frihed i hverdagen? Hos Check Point Travel i Brabrand får du begge dele – i en stilling med varierede opgaver og god balance mellem samarbejde og selvstændighed.
Vi søger en engageret og struktureret bogholder til en deltidsstilling på 25 timer om ugen. Du får stor frihed i tilrettelæggelsen af dine opgaver, som både løses selvstændigt og i samarbejde med en dygtig kollega. Erfaring fra rejsebranchen er en fordel – men ikke et krav.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
• Månedsafstemninger (økonomi og bookingsystem)
• Momsindberetning – inkl. EU-moms
• Lønkørsel
• Indberetning til Rejsegarantifonden, Danmarks Statistik og ved handel med udenrigstjenester
• Pension, forsikringer og refusion ved barsel/sygdom
• Valutaindkøb og leverandørbetalinger
• Fakturering og kundeindbetalinger
• MitID-administration
Vi forestiller os, at du:
• Har solid erfaring med regnskab og bogholderi
• Er struktureret, selvkørende og detaljeorienteret
• Har erfaring med Economics og Excel
• Kender du også Dolphin, er det et ekstra plus – men ikke et krav
• Trives i en mindre organisation, hvor man hjælper hinanden
• Har lyst til at arbejde i en branche, hvor det handler om gode oplevelser
Vi tilbyder dig:
• En fleksibel deltidsstilling med mulighed for indflydelse
• En arbejdsplads med god stemning og uformel omgangstone
• Gode kollegaer og smuk udsigt til Brabrandsøen
• Attraktive personalegoder – bl.a. sundhedsordning og pension
• Gratis parkering – og kaffe ad libitum
• Ansættelse på overenskomstvilkår med Krifa
Om os
Check Point Travel er et danskejet rejsebureau grundlagt i 1996. Vi arrangerer kvalitetsrejser til hele verden og har fokus på både kundetilfredshed og et godt arbejdsmiljø. Hver dag sender vi rejselystne danskere afsted – og glæder os, når de kommer tilbage igen.
Praktisk info
• Stillingen er på 25 timer ugentligt
• Tiltrædelse: Snarest muligt
• Ansøgningsfrist: 15. juli 2025
Send din ansøgning og dit CV til bureauchef Henrik Særmark-Thomsen på hst@cpt.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 86 13 77 44
Vi glæder os til at høre fra dig!