Vil du arbejde med økonomi i en stærk interesseorganisation, der kæmper for et rigt lystfiskeri i en rig natur?
Danmarks Sportsfiskerforbund søger en selvstændig og struktureret bogholder til vores sekretariat i Vingsted.
Vi er en landsdækkende interesseorganisation for sports- og lystfiskere, der arbejder for sunde fiskebestande, bedre natur og gode fiskemuligheder i hele Danmark. For at kunne gøre en forskel skal vi repræsentere flest mulige lystfiskere – og derfor arbejder vi målrettet på at styrke vores medlemsgrundlag og skabe et solidt økonomisk fundament. Det er her, du kommer ind i billedet.
Dine opgaver
Som bogholder bliver du en central del af sekretariatet. Du refererer til direktøren og arbejder tæt sammen med vores medlemsadministration og marketingkonsulent.
Dine primære opgaver vil være:
Bogføring af finansbilag og bankafstemninger
Fakturering samt debitor- og kreditorstyring
Afstemninger i forbindelse med halvårsregnskab og klargøring til revisor
Momsafregning
Lønadministration – herunder lønkørsel og udbetaling af løn og vederlag til medarbejdere, bestyrelse, konsulenter og instruktører.
Regnskab for vores fonds- og projektmidler
Deltagelse i budgetlægning og budgetopfølgning sammen med direktøren
Bidrage til udviklingen af vores datadrevne vækststrategi i samarbejde med vores marketingkonsulent – herunder skabe indsigt i økonomiske nøgletal, medlemsdata og medlemsudvikling
Medlemsadministration, herunder kontingentopkrævning i samarbejde med medlemsadministrationen for flere af vores medlemsforeninger
Udvikling af samspillet mellem vores administrationssystem og bogholderi
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra en lignende økonomifunktion og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
Er udviklings- og løsningsorienteret
Har kendskab til økonomisystemer – gerne e-conomic
Har god IT-forståelse og lyst til at tage nye digitale værktøjer i brug
Dine personlige egenskaber
Vi lægger vægt på, at du:
Er en dygtig koordinator med sans for detaljen
Har et højt serviceniveau og trives i kontakten med medlemmer og frivillige
Er ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og vedholdende
Udviser empati og respekt – og kommunikerer klart og venligt
Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Er proaktiv og tager initiativ, når du ser noget, der kan forbedres
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse primo januar 2026.
Vores sekretariat ligger i Vingsted, tæt på Vingsted Hotel og Konferencecenter. Vi er en hybrid arbejdsplads, hvor medarbejdere bor spredt over landet. Derfor mødes alle fast én dag om ugen i Vingsted, mens resten af arbejdet typisk udføres hjemmefra og koordineres digitalt. Der er naturligvis også mulighed for at arbejde flere dage i sekretariatet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 16. november 2025
Samtaler: Uge 47 og 48
Spørgsmål: Kontakt direktør Lars Rasmussen på tlf. 24 84 07 58
Ansøgning sendes til: lr@sportsfiskerforbundet.dk