Vi er et lille bofællesskab, hvor du har stor indflydelse på hverdagen. Med samtalen som værktøj søger vi at skabe kvalitet gennem nærvær og selvbestemmelse.
Om jobbet og opgaverneArbejdstiden vil være på 32-37 timer pr. uge, med skiftende vagter - dag, aften og hver anden weekend frem til årsskiftet. I løbet af første kvartal i 2026 bliver det til arbejde hver 3. weekend
Bofællesskabet Rugmarken har 14 beboere fra 29-39 år, alle med individuelle behov for støtte, fx at skabe struktur i hverdagen, fysisk og verbal guidning, social oversættelse og en del plejeopgaver. Alle generelt velfungerende, med meget varierende psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser, udfordringer og kompetencer.
I hverdagen vægtes det højt, at beboerne trives og finder mening i hverdagen. Vi arbejder ud fra borgerens drømme, og mål realiseres i samarbejde med beboeren i den nærmeste udviklingszone. Dette ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi benytter os af neuropædagogik, som fælles referenceramme, fx energiforvaltning eller at åbne op for tolerancevinduet via affektive stimuli (Voksenhandicap har netop moderniseret de obligatoriske interne kurser, der udbydes i samarbejde med VIAs Erhvervsakademi).
Vi bestræber os på at fokusere på det stærke sociale fællesskab, beboernes medbestemmelse, medansvar, sundhed og bevægelse.
Alle beboerne kan deltage i husets fællesskab, hvilket de fleste gør. Alle der kan og vil, er tilknyttet et aktivitets- og beskæftigelsestilbud, og den enkelte har mulighed for en ugentlig hviledag i bofællesskabet.
Er du socialfagligt uddannet eller har erfaring fra målgruppen - og vil du være en del af en arbejdsplads, hvor de bærende elementer er:
Vi ser os selv som unikke, modne, moderne og anderledes kloge. Gør du også det? Så er det nok lige dig vi søger! Men send ansøgningen hurtigt, for vi kan godt vente på dig til efter juleferien, men vil gerne møde dig inden.
Vores forventninger til digVi forventer at du:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder, Jacob Leander Mørch på tlf. 20 30 74 49 – gerne mellem kl. 11-15 i hverdagene.
AnsøgningAnsøgningsfrist er den 18. november 2025.
Vi holder løbende samtaler - senest uge 48. Når de rette er fundet til stillingerne, bliver opslaget fjernet.
Om osDu kan læse mere om Bofællesskabet Rugmarken på https://www.hedensted.dk/borger/handicap-og-psykiatri/voksne-med-handicap/botilbud/bofaellesskabet-rugmarken.