Du kan nu blive en vigtig del af Børnenes Bys liv og udvikling.
Vi har brug for en kompetent og engageret pædagog, som sammen med os vil være med til at gøre en forskel for børn, forældre og hinanden.
Stillingen er en pædagogstilling på 37 timer, og vi ønsker, at du kan starte 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Kan du lide at tage ansvar, få stort spillerum og udvikle dig selv og dit fag, så læs endelig videre.
Om digDu er uddannet pædagog, og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø med åbenhed, humor og engagement. Du er faglig dygtig, har viden om de 3 – 6 årige børns udvikling, og du ser samarbejde som et vigtigt omdrejningspunkt for, at alle lykkes.
Du kan bevare overblikket i en travl hverdag og arbejde ud fra en anerkendende tilgang. I løbet af dagen vil du møde mange af vores engagerede forældre, som du skal indgå i en dialog med. Du skal kunne hverdagsdialogen, men også kunne tage den svære snak. Der er altså rig mulighed for at bruge og sætte sin faglighed i spil.
Du brænder for kerneopgaven og vil sammen med os være med til at skabe et dagtilbud af høj kvalitet. Du kan være nærværende og i børnehøjde. Du kan både lide at deltage i børns leg og være fordybet, men du kan også organisere og gå både foran, ved siden af og bagved.
Om jobbetVi har rig mulighed for at sparre og vidensdele med hinanden samt udnytte og se hinandens kompetencer og sætte dem i spil i praksis. Vi har i Kerteminde Kommune indgået årsnormsaftale med BUPL. Det betyder, at en pædagog har 115 timer afsat til møder og forberedelse.
Du vil som pædagog være primær kontaktpædagog for et antal børn, hvor du bl.a. deltager i møder med forældrene, har ansvaret for at dokumentere og evaluere i ”Hjernen og Hjertet”, udarbejde handleplaner og evt. skrive indstillinger til BUR.
Hos din leder kan du forvente tilgængelighed, faglig sparring, understøttelse af din pædagog faglighed og din nærmeste udviklingszone. Vi vil sammen med dig skabe en tryg og udviklende arbejdsplads.
Du vil i din første tid i Børnenes By få tildelt en mentor, som vil sætte dig ind i alle de vigtigste ting, og vil introducere dig til vores praksis.
Vi lægger vægt på at opkvalificere alle vores medarbejdere. I øjeblikket gennemgår alle medarbejdere et opkvalificerings forløb i neuropædagogik og leg.
Hvem er viBørnenes By ligger i et kuperet terræn i Munkebo by. Vi har til huse et 3 år gammelt bæredygtighedscertificeret hus som er virkelig godt disponeret og indrettet. Der er masser af visuel guidning overalt i huset.
Vi har en fantastisk legeplads, som ovenikøbet støder op til Munkebo Multipark, et naturområde som også rummer legeplads, sheltere og skateboardanlæg.
Børnenes By består 7 børnehavegrupper med ca. 25 medarbejdere. Huset er sammenbygget med en vuggestue, som rummer 4 stuer.
Børnenes By er en del af Distrikt Nord i Kerteminde kommune som omfatter Munkebo og Kerteminde by.
Både børnehave og vuggestue har en fuldtidspædagogisk leder.
Distriktet er organiseret med en distriktsleder og 5 pædagogiske ledere.
Du kan se mere på
www.boernenesby-munkebo.dk.
Ansøgningsfrist er mandag d. 20. oktober 2025.
Løn efter gældende overenskomst. I Kerteminde Kommune indplaceres nyuddannede pædagoger på løntrin 27. Efter et års ansættelse giver vi yderligere 1 forlods løntrin.
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Jesper Hempler på tlf. 20762871.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillingKerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.