DII Tornebakken er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi søger pr. 1.2.26 eller snarest muligt derefter en pædagog til vores vuggestue.
Hvem er vi?
I DII Tornebakken er vi fordelt i hhv. et vuggestuehus og et børnehavehus. Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi hører til Ellevang Dagtilbud og er beliggende i Vejlby-Risskov.
Leg, leg og atter leg
Til daglig har vi stort fokus på barnets leg, børnenes legerelationer og ikke mindst vores egen betydning for børnenes deltagelsesmuligheder i legen. Vi ved, at leg er børns måde at være i verden på, og vi er derfor optagede af at understøtte børnenes leg på forskellige niveauer – alt efter hvad de lige har behov for.
Vi er optaget af neuroaffektiv udviklingspsykologi, og bruger neuropsykologisk udviklingsleg i vores pædagogiske praksis.
God normering og høj andel af pædagogisk uddannede
Vi har en god normering og høj andel af pædagogisk uddannede medarbejdere – hele 67%, hvilket er højt både i Aarhus Kommune og på landsplan. Vi prioriterer at ansætte fast personale, for at sikre en kontinuitet i alles hverdag, et godt arbejdsmiljø for os voksne og et godt læringsmiljø for børnene.
Alders-, erfarings- og interessemæssigt spænder vi som personalegruppe bredt – så kom og vær med, vi har plads til alle!
Og hvad kan vi så tilbyde dig?
I Tornebakken dyrker vi vores faglighed, og der er derfor gode rammer for, at du som pædagog kan udfolde din faglighed i samspil med dygtige og engagerede kolleger.
Derudover tilbyder vi:
Hvem er du?
Du kan både være nyuddannet og erfaren pædagog. Er du nyuddannet sørger vi for en mentorordning og løbende sparringer – du vil ikke opleve at stå alene. Vigtigst er, at du er fagligt velfunderet og i stand til at omsætte teori til realiserbar praksis, hvor du er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i din relation med det enkelte barn og samtidig styrker deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber.
Derudover ønsker vi os, at du er en pædagog:
rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg.
Er du den pædagog, vi søger? I så fald vil vi meget gerne høre fra dig! Og har du nogen spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte leder i DII Tornebakken Betina Petersen på telefon 41 87 41 74 eller mail bepet@aarhus.dk. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://ellevangdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/dii-tornebakken.
Ansøgningsfrist mandag den 2. februar 2026
Samtaler afholdes løbende.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!