Mor lider af en alvorlig sygdom, som gør at kroppen driller, nogen gange mere end andre, men der prioriteres skarpt for at minimere handicappet og derfor er dagene og ugerne også meget forskellige alt efter kroppens form, men fælles er at du er en håndsrækning og hjælp til at hverdagen fungerer med et alvorligt handicap. En gang om ugen er der behandling (formodentlig tirsdag, men kan aftales nærmere- der har du en lang dag - hvor du er rigtig meget på kl. 6.45 til sen aften, resten af ugen kan aftales nærmere.
Ideelt har du lyst til virkelig mange forskellige arbejdsopgaver, hvor du skal se dig selv som en praktisk del af vores hverdag/familie, der er derfor masser af hygge, men også rigtig mange naturlige opgaver i en normal familie, hvorfor du skal kunne håndtere et børnehavebarn og en tumling, samtidig med, du har overblik og effektivitet. Du er de praktiske hænder i hjemmet og der er bl.a. opgaver i forhold til at sørge for indkøb, vaske spisebordet, svinge støvsugeren, pakke et badebassin sammen, støvsuge bilen, hente bøger på biblioteket, folde vasketøj, sætte på plads, ordne køkkenet, rydde op og sætte væk, hænge våde flyverdragter op, sætte i opvaskemaskine, dække spisebord osv. Der tidspunkter hvor du er på - også i forhold til børnene med en tur på legeplads osv. men dette er ikke et fuldtidsbabysitter job, men derimod praktiske hænder - også med hygge med børn når der er behov, men din vigtigste opgave er at være hænder og ben for min krop. Det er en fordel hvis du har kørekort (vi har bil), men ikke et krav. Har du måske været au pair tidligere, ville dette være helt ideelt også selvom du snakker engelsk.
Vi lever et aktivt, udadvendt og "normalt" liv, så effektivitet, overblik, selvstændighed og godt humør er væsentligt. Det er en fordel, hvis du har situationsfornemmelse og kan aflæse situationer og tænke meget selvstændigt samtidig med at du respekterer, at du hjælper i vores familie.
Vi har tidligere haft en hjælper i 4 år som var studerende, men vi har også haft en, som havde sabbatår.
Arbejdstid: Alt efter dit ønskede timeantal lægger vi en plan, men der vil være både dag (evt. mht. dit skema), aften og weekend. Min oplevelse er, at vi får det bedste resultat - når vi i fællesskab aftaler tidspunkter, antal timer osv. Så vi har gensidig fleksibilitet og lydhørhed, men mest af alt er det vigtigt vi kan sammen og du har lyst til at være de praktiske hænder i en børnefamilies hverdag, hvor mor har et alvorligt handikap.
Det er klart, at vi helst vil have et længerevarende samarbejde så jo længere din tidshorisont er jo bedre - du skal kunne se dig selv i jobbet minimum et år - gerne længere.
Skriv om dig selv og spørg endelig hvis du mangler svar på noget.
Løn : efter gældende overenskomst, og du aflønnes altid godt i forhold til vagternes længde. Da et handikap er uforudsigeligt vil der også være tidspunkter hvor mor pludselig har det bedre end forventet, her vil du selvfølgelig modtage løn men ikke have mange opgaver men i stedet skulle være en flue på væggen når der er ro/kunne læse en bog/være tilbagetrukket.