Børnehuset Vingesuset søger en erfaren pædagog til vuggestuen

fuldtid
Børnehuset Vingesuset søger en erfaren pædagog til vuggestuen
  • Børnehuset Vingesuset - Afd. Mosevej
  • Akseltorv 1 6000 Kolding

Børnehuset Vingesuset søger en erfaren pædagog til vuggestuen

Vil du gribe en unik mulighed for være med til at starte endnu en vuggestuegruppe op på vores afdeling Mosevej?

Vi søger:

  • Børnehuset Vingesuset Afdeling Mosevej søger en pædagog 37 timer pr. uge til vuggestuen med tiltrædelse d. 1. september 2025.

Børnehuset Vingesuset er en daginstitution bestående af to afdelinger: Afdeling Over Vejen Riis Toft og Afdeling Mosevej. Afdeling Over Vejen Riis Toft har to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Afdeling Mosevej startede op d. 1. oktober 2024 og kan rumme 48 vuggestuebørn (4 grupper) og 44 børnehavebørn (2 grupper). Vi starter 3. vuggestuegruppe op d. 1. september 2025.

Vi forventer at:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du har lyst til/mod på at være med i udviklingen af en ny vuggestuegruppe og vil bidrage til et godt forældresamarbejde
  • Du har et positivt livs- og menneskesyn
  • Du har det overblik, der skal til for at tage ansvaret i en børnegruppe og samtidig kunne følge børnenes spor
  • Du har en ressourceorienteret tilgang til børn
  • Du har en anerkendende og inkluderende tilgang
  • Du samarbejder omkring kerneopgaven og forfølger fælles mål for dagtilbuddet
  • Du løser opgaven gennem vidensdeling, refleksion, samarbejde og tværfagligt samarbejde
  • Du ser og handler på egne og kollegaers muligheder for at skabe de bedste betingelser for børnenes deltagelsesmuligheder, deres trivsel, udvikling og livsmod
  • Du har gode relations- og tilknytningskompetencer
  • Du kan justere dig efter børnenes følelsesmæssige tilstand og understøtte børnenes deltagelsesmuligheder og styrke fællesskaber
  • Du kan omsætte teori og viden i konkrete synlige handlinger, der gavner børnenes leg og læring
  • Du kan håndtere dagligdagens dilemmaer og trives godt i et foranderligt miljø
  • Du bidrager positivt, har god energi og humor, der medvirker til udvikling af et nyt arbejdsfællesskab

 Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads hvor din viden og dit perspektiv værdsættes, og hvor du er medskaber af et pædagogiske grundlag, som tilpasses børnegruppen kontinuerligt
  • En arbejdsplads hvor vi har fokus på kerneopgaven og hvordan den understøttes gennem læringsmiljøer
  • En arbejdsplads der har fokus på trivsel, udvikling og læring gennem hele dagen – ude og inde
  • En arbejdsplads der er i bevægelse, og hvor der er mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med mangfoldighed hvor alle børn og forældre skal føle sig velkomne og inkluderet uanset deres forskelligheder – sprog, evner, religion og kultur

Du kan læse mere om os her: https://overvejen.aula.dk/

Løn:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til de enkelte faggruppers overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Nærmere oplysninger:

Ved henvendelse til: leder Lene Mariegaard lenma@kolding.dk eller telefon 24816870 eller souschef Bente Bramming benb@kolding.dk eller telefon 40162530.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 23. juli 2025

Ansættelsessamtaler finder sted onsdag d. 30. juli 2025

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind