Om jobbet:
Børnehuset Vilhelm Becks vej søger en uddannet pædagog 37 t/u fra d. 1 februar, til vores en af vores børnehavegrupper.
Børnehuset Vilhelm Becks vej er et lille børnehus, der består af 1 vuggestuegruppe, normeret til at være 17 vuggestue børn og 2 børnehave grupper normeret til at være 15 børn i hver gruppe. Børnehuset Vilhelm Becks vej er en del af Viby- Rosenvang dagtilbud.
Din profil:
Vi søger en pædagog, som er
Pædagogstillingen er i børnehaven, men det forventes at du er ansat i hele huset. DVS. både kan og vil arbejde med vuggestue- og børnehavebørn. Vi vægter at bruge det faste personale i hele huset, så det skaber tryghed for børnene. Vi vægter også at lave personalerokade for at understøtte børnelivet i vores hus.
Derfor skal du vælge os:
Børnehuset Vilhelm Becks vejs personalegruppe er en blanding af nye og gamle, på tværs af alder.
Vi kan tilbyde en hverdag med masser af muligheder. Du vil indgå i et miljø for børn og voksne med fokus på fællesskab og faglig udvikling.
Vi er nysgerrige på at skabe gode læringsmiljøer for børnene og hvor børnenes perspektiver og udvikling er udgangspunktet.
Vi forventer, lige som du kan forvente af os, at tage del i den pædagogiske praksis og organisering. Du skal se værdien i at lege og være sammen med børn. Du skal være tålmodig, rolig, nærværende og lydhør overfor børns initiativer og perspektiver.
Vi vægter det gode samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven, og vi arbejder på at sikre den bedste overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.
ER du i job, nyuddannet eller sidder og læser til eksamen, så send os en ansøgning eller lav en aftale og kom og besøg os. Den pædagogiske leder Maiken vil heller end gerne vise dig, vores dejlige hus. Vi holder samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 t/u
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Maiken SØnderby Nielsen på telefon41857585.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 9 januar 2026
Vi holder løbende samtaler.
]
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!