Pædagogstillingerne er i børnehaven, og gerne til besættelse 1. februar eller senest 1. marts 2026. Vi søger udelukkende pædagoger som ønsker at arbejde fuld tid.
Verden er foranderlig, og derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle vores børnemiljø og justere vores praksis. På stuemøderne arbejder vi bl.a. systematisk med børnemosaikker og refleksioner over egen praksis. Herved sikrer vi, at vi altid får inddraget børnenes perspektiv. I arbejdet med dette, benytter vi os af kollegial sparring fra vores faglige fyrtårne. Vi har forskellige værktøjer i vores værktøjskasse. Bl.a. arbejder vi med Fri For Mobberi, ICDP og Børnemosaikker. Hvis du er mere nysgerrig på vores praksis, kan du læse vores Nye Styrkede Læreplan fra 2024. Den finder du på vores hjemmeside her:
Børnehuset Midgård | Dagtilbud Kildedam
I Midgård får du en arbejdsplads, som er i konstant udvikling. Vi er nysgerrige og lærevillige og altid med på at prøve noget nyt. Vi prioriterer at blive ved med at uddanne os, så uanset om du er ung og måske nyuddannet eller ældre med mere erfaring, er her mange muligheder for, at du kan udvikle din faglighed. Hos os har du altid en pædagog at sparre med på stuen.
I Midgård arbejder vi aktivt med vores arbejdsmiljø, og det ses i vores flotte APV. Det betyder bl.a. at vi hjælper hinanden på tværs af stuerne og afdelingerne, når der er behov for det. Vi er en arbejdsplads, der værdsætter vores forskelligheder og vores forskellige måder at arbejde på samtidig med, at vi har et fælles ståsted og arbejder mod det fælles mål.
Vi er nysgerrige på hinandens praksis og spørger gerne ind, hvis der er noget, vi undrer os over. Vi har afsat timer i årsnormen til både planlagte møder og forberedelsestid til andet arbejde.
Vi har alle forskellige spidskompetencer og uanset om du er en superhelt på guitar, er til bål eller krea har vi en særlig plads til dig. Hvis du prioriterer nærvær og omsorg, børnefællesskaber, krop og bevægelse, godt kollegaskab samt fis og ballade, så skynd dig og søg den ledig stilling.
Lidt om vores dejlige hus
Børnehuset Midgård er en bæredygtig, velfungerende, integreret institution, der er placeret ved åbne marker med Tølløse Skole som nabo, tæt på bus og togforbindelser.
Da vi har flere indgange i vores snegleformede hus, er det rummeligt og roligt, og med mulighed for at udnytte, at vi er en større institution. Huset blev etableret i 2015 og har lækre faciliteter inde og ude med bl.a. køkken og toiletter på alle stuer.
Vi er fem børnehave-grupper og fire vuggestue-grupper og vores normering lever op til BUPL, FOA og KL´ anbefalinger for fordelingen mellem pædagoger (63,5%) og pædagogmedhjælpere (36,5%).
Før du søger
Har du lyst til at se vores hus før du søger, er du velkommen til at ringe og lave en aftale om et besøg. Du kan træffe pædagogisk leder Jeanette Andresen på telefonnummer 7236 6393 eller Pia/Birgitte på Bifroststuen på telefonnummer 7236 3510. Vi gør opmærksom på at Midgård holder lukket mellem jul og nytår.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er søndag den 11. januar 2026. Samtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen ved at trykke på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte dit uddannelsesbevis og evt. udtalelser.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.