Har du lyst til at gøre en forskel i børns hverdag – både i køkkenet og i legen?
Vi søger en engageret og glad husassistent 16 timer om ugen – og hvis du har lyst, er der yderligere 15,5 medhjælpertimer
Vi sørger for grundig oplæring af dig som husassistent. Det vigtigste for os er, at du har et godt overblik, et smittende godt humør og lysten til at arbejde i en hverdag fyldt med skønne børn. Hvis du ovenikøbet synes, det kunne være sjovt at tage børnene med i køkkenet en gang imellem og arbejde med begreber som madmod og madlyst, er det et stort plus.
Hvad indebærer jobbet som husassistent?
Vi får leveret økologiske måltidskasser fra Fru Hansens Kælder, så menuplaner og ernæringsberegninger er allerede på plads.
Din opgave bliver at:
Hvis du vælger at kombinere med pædagogmedhjælper-timerne, bliver du en del af det pædagogiske team og deltager i børnenes hverdag, leg og aktiviteter.
Vi tilbyder:
Lidt om os i Børnehuset LIV
Vi er 17 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn som summer af glæde og nysgerrighed
Vi er en personalegruppe på 10personer, som glæder os til at møde dig
Vi er et hus, hvor vi har stor fokus på vores børn og hele tiden ser potentialet og tilpasser pædagogikken efter barnet og legen.
Vi er gode til at se fællesskabet, inddrage alle børn og være åbne omkring det, vi gør.
Børnehuset Liv er en gammel institution, som emmer af gode historier og fortællinger. Huset er opbygget af en masse små kroge, hvor børnene kan finde på de mest fantastiske lege, et puderum til fysisk leg, værksted til de kreative dage og et stort fællesrum til den åbne leg.
Vi har en flot grøn legeplads med muligheder for at fordybe dig, for at finde de små rum og for de store lege med fysiske udfordringer - og meget mere. Udover legepladsen har vi en fantastisk natur i vores baghave, og vi nyder at bruge lokalområdet og de muligheder, der er i dette.
I Børnehuset Liv er nogle af de vigtigste nøgleord fællesskab, åbenhed og forældresamarbejde.
Vi dyrker de små og store fællesskaber, mens vi hele tiden har øje for det enkelte barn.
Vi vægter meget højt at have et godt samarbejde. Vi er meget åbne i vores pædagogik, og vil gerne have vores forældre med i hverdagen og i støtten om det enkelte barn.
Børnehuset Liv er det perfekte sted at være barn.
Ansættelse: snarest eller den 1. december 2025
Arbejdssted: Børnehuset LIV Ny studstrupvej 3B 8541 Skødstrup
Ansøgningsfrist: Den 20. oktober 2025
Du er velkommen til at kontakte Solveig Houe Viftrup sohv@aarhus.dk
Vi afholder løbende samtaler
Send din ansøgning og CV – vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 16
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!