Børnehuset Hop-La i Borup, Køge kommune, søger afdelingsleder

fuldtid
Børnehuset Hop-La i Borup, Køge kommune, søger afdelingsleder
  • Køge Kommune
  • Hovedgaden 65, 4140 Borup

Børnehuset Hop-La søger afdelingsleder til nyoprettet stilling

Om stillingen: Vi søger en afdelingsleder til en nyoprettet stilling på 37 timer, som vil indgå i ledelsesteamet sammen med dagtilbudslederen. Stillingen har fokus på at arbejde med udviklende indsatser i pædagogisk praksis.

Hop-La er et integreret dagtilbud for ca. 110 børn i alderen 0-6 år, beliggende i Borup, en by med mange muligheder. Vi har en stor og udfordrende legeplads, adgang til natur og grønne områder i nærmiljøet, og direkte adgang til en stor multihal med idrætsfaciliteter. Her mødes vi bl.a. med andre daginstitutioner til Leg og Bevægelse. Vores unikke rammer er svære at beskrive, så kontakt os gerne for et besøg.

Hop-La er et kommunalt dagtilbud og en del af Område Vest i Køge Kommune. Du kan læse mere om vores dagtilbud på: boernehuset-hop-la.aula.dk.

Dine opgaver:

  • Deltage i fælles sparring og refleksion i ledelsesrummet over udviklende indsatser i pædagogisk praksis.
  • Planlægge og koordinere trivselsarbejde i samarbejde med TRIO, og være medskabende i at fastholde et godt arbejdsmiljø og fremme samarbejde og trivsel blandt medarbejderne.
  • Være til stede i praksis, støtte og vejlede det pædagogiske personale i deres arbejde med børnene.
  • Facilitere systematisk refleksion og opfølgning på dette.
  • Koordinere vagtplaner ved behov.
  • Planlægge og opbygge en feedback- og evalueringskultur.
  • Facilitere emner på personalemøder, afdelingsmøder og pædagogiske dage.

Om dig:

  • Du har bred erfaring inden for almen pædagogik for 0-6-årige, gerne med efteruddannelse inden for ICDP, specialpædagogik m.v.
  • Du er en tydelig fagperson, der sammen med dagtilbuddet kan opstille klare mål og arbejde systematisk for at nå dem, både selvstændigt og i samarbejde.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Du kan inspirere og formidle nye tilgange på en anerkendende og imødekommende måde med en voksenpædagogisk tilgang.
  • Du besidder gode relations- og refleksionskompetencer.
  • Du er fleksibel og trives med variation i arbejdet.
  • Kendskab til AULA
Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Lotte Skovbo på 21487025

Ansøgningsfrist d. 10. juni

Vi afholder samtaler d. 16. juni

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Log ind