Børnehuset Himmel og Hav er på udkig efter en pædagog som fagligt fyrtårn i børnehaven

fuldtid
Børnehuset Himmel og Hav er på udkig efter en pædagog som fagligt fyrtårn i børnehaven
  • HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
  • Bygaden 2 2630 Taastrup

Vil du være fagligt fyrtårn og have en særlig rolle i at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan? Vil du være forgangsperson på de forandringsprocesser og pædagogiske metoder, som er vores pædagogiske grundlag i Himmel og Hav? Og har du lyst til at gøre det i et nyere dagtilbud med kolleger, som er optagede af relationer og at skabe et trygt og udviklende arbejdsmiljø?

Du bliver en del af en daginstitution med fokus på bæredygtighed. Vi arbejder med naturens gang og materialernes gang i børnehøjde. Vi er ikke eksperter endnu, men vi er sammen om at være nysgerrige på bæredygtighed – vi tager rejsen sammen med børnene. Vi arbejder ud fra projektbaseret læringsforløb (også kaldt LAHOPL-forløb), hvor børnene står for initiativerne til projekter.

Du får engagerede kolleger og bliver en del af et fagligt fællesskab bestående af både nye og erfarne kollegaer. Vi er optaget af at skabe pædagogiske rammer, hvor der både er plads til at bevare det der virker og til at være kreativ og udvikle ny praksis. Vi udmærker os særligt ved måden vi arbejder med at understøtte børnenes socio-emotionelle udvikling. Det er vigtigt for os at vores børnehus kan tilbyde børn og familier en hverdag med høj pædagogisk kvalitet i relationer, samspil, leg og aktiviteter.

Vores fælles udgangspunkt i pædagogisk praksis og samspil med børnene er: 

”Alle børn gør det bedste de kan og det er de voksnes ansvar at få det bedste frem i alle ved at være nysgerrige på børnenes oplevelser og møde dem med anerkendelse, indlevelse og forståelse”

Du har lyst til at etablere og udvikle gode og inspirerende læringsmiljøer til børnene. Du kan skabe tydelige rammer og struktur for det pædagogiske arbejde, så børnene oplever tryghed og forudsigelighed i deres hverdag. Og så bidrager du til en kultur med en høj grad af psykologisk tryghed ved, at du møder dine kolleger med positiv og konstruktiv undren, så kommunikation, samarbejde og refleksion fremmer de bedste løsninger.

Du vil oplevelse en ledelse, som er uformel og som går til opgaven med stort engagement og tydelige visioner for den pædagogiske praksis. Der arbejdes målrettet mod at sikre en høj grad af kvalitet i kerneopgaven samtidig med, at der er fokus på de tre elementer i social kapital – retfærdighed, samarbejde og tillid.

Du skal søge jobbet, hvis du:

  • Er uddannet pædagog eller snart er færdiguddannet
  • Brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år
  • Har fokus på relationsarbejdet og prioriterer at være i børnehøjde
  • Er kreativ og afsøger muligheder med henblik på at finde gode løsninger
  • Kan understøtte børnenes egen leg og sætte lege i gang, når der er brug for det
  • Kan skabe trygge rammer og være nærværende sammen med børnene
  • Trives godt i teamsamarbejde og ønsker succes for fællesskabet

Du kan læse mere om Himmel og Hav på vores hjemmeside.

Personalegoder i Høje Taastrup kommune:

  • Mulighed for at blive medlem af personaleforeningen, som tilbyder mange forskellige sociale aktiviteter på tværs af hele kommunen som f.eks. Cocktailkursus, gallafest, escape-room, keramik m.v.
  • Årlig personalefest B-fit, som er en bevægelsesfest med et hav af forskellige aktiviteter og efterfølgende fest med livemusik og partybus
  • Mulighed for at leje billige sommerhuse i Danmark, Tyskland og Spanien
  • Fri adgang til træningsfaciliteter

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller har lyst til at komme forbi, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Baadsgaard på tlf. 24451078 – eller sende en besked, så ringer Trine dig op.

Praktiske oplysninger
Jobbet er fuld tid. Ansættelse pr. 1. december 2025 – eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse, indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er mandag den 27. oktober 2025

Vi holder løbende samtaler.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning - fortæl os om din motivation for at arbejde med børn i dagtilbud og vedlæg et CV med det relevante for jobbet.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind