Børnehuset Engen søger en medhjælper med opstart hurtigst muligt, senest 1.1.2026.

fuldtid
Børnehuset Engen søger en medhjælper med opstart hurtigst muligt, senest 1.1.2026.
  • Aarhus Kommune
  • Jettesvej 10 B, 8220 Brabrand

Har du lyst til at kaste dig ud i en hverdag med leg, smil og små hænder i hånden? Har du ikke noget imod at få sand i skoene, være med i vilde lege og samtidig være den voksne, som børnene kan regne med når der er brug for et ekstra kram og ro?

Så er det måske lige dig, vi leder efter!

I Børnehuset Engen vil du møde nærværende voksne som prioriterer det gode børneliv højt. Hos os handler det om nærvær, leg i børnehøjde og at være til stede dér, hvor børnene er – både i humør og højde. Vi er et hus med 48 børn fordelt på både vuggestue og børnehave, 

Børnehuset Engen er en del af Brabrand Dagtilbud, der er dedikeret og har høje ambitioner for kerneopgaven. Og vi er i efteråret gået i gang med Bredere Børnefællesskaber. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, med opstart hurtigst muligt

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Har lyst til at være i børnehøjde – både i fysisk forstand og i sind.
  • Tager initiativ og kan finde på sjove lege – også uden en manual.
  • Ikke er bange for at få lege sammen med børnene og hjælpe til med de praktiske opgaver.
  • Kan give børn tryghed og tydelige rammer, og skabe ro og nærvær.
  • Er mødestabil og fleksibel ift. arbejdstider.

Det er ikke et krav, at du har erfaring – det vigtigste er, at du har lysten og hjertet med.

Hvad får du?

  • En hverdag fyldt med grin, leg og masser af læring.
  • Et stærkt team, hvor du bliver klædt godt på af både kollegaer og din leder.
  • Et hus hvor vi er seriøse med vores faglighed.
  • Erfaring med børn, som du kan tage med videre – uanset om du vil være pædagog, lærer eller bare ønsker et meningsfuldt sabbatår.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, så ring til pædagogisk leder Christine Jessen på chbyj@aarhus.dk, eller læs mere om os her: Brabrand Dagtilbud (aarhus.dk)


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Send din ansøgning senest d. 17. november kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler – så vent ikke for længe!
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind