Brænder du for at skabe udviklende, trygge og meningsfulde fællesskaber for børn? Har du lyst til at blive en del af et team, hvor vi arbejder med udgangspunkt i et anerkendende børnesyn og en tydelig kerneopgave? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingenVi søger en uddannet pædagog på 34-37 timer med start 01.03.26 eller snarest derefter. Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor vi samarbejder tæt om at understøtte børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i hverdagen og hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus.
Stillingen er som udgangspunkt i børnehaven, på en stue med 4-6-årige børn, men du ansættes i hele børnehuset og det er derfor ikke sikkert, at du med tiden skal være på samme stue.
KerneopgavenVi arbejder ud fra et helhedssyn på barnet, hvor omsorg, leg, læring og relationer vægtes lige højt. Vores kerneopgave er at skabe rammer, hvor alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet. Det betyder, at vi dagligt har fokus på at:
I børnehuset Engen arbejder vi med fleksible skemaer. I praksis betyder det, at du vil få en indflydelse på dit eget skema i samarbejde med dine kollegaer. Sammen med dine kollegaer, skal du lægge dit skema, hvor der vil blive taget højde for alles ønsker og behov. Det kan f.eks. være at dit privatliv lige nu gør, at det kan være svært at have åbne- eller lukkevagter eller at du ikke ønsker at arbejde over 7,5 t. om dagen. Det er selvfølgelig et præmis, at alle medarbejdere har individuelle ønsker og behov og at det i sidste ende handler om, at kerneopgaven skal kunne løses med bedst mulige kvalitet.
Vi tilbyder: Et Børnehus:Vores børnehus er en del af Dagtilbudsområdet Nordvest og rummer børn i alderen 0-6 år fordelt på 5 stuer. Vi ligger i udkanten af byen, tæt på marker og skove, hvilket giver mange muligheder for leg og læring.
Vi arbejder dagligt i små læringsgrupper med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor børnene altid er i centrum.
Ring gerne og aftal et besøg med pæd. afdelingsleder, Sandra Høy. Så har du mulighed for at se og høre mere om vores børnehus.
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen. Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.
Yderligere oplysninger:
Pædagogisk afdelingsleder Sandra Høy 23 42 98 87 eller på mail: sahy@kalundborg.dk
Praktisk information:Arbejdsstedet: Børnehuset Engen, Agervej 31-36, 4400 Kalundborg.
Ansættelsesform: 34-37 timer
Forventet tiltrædelse: 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: 13. februar 2026 kl. 08.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19. februar om eftermiddagen.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.