Børnehuset Bakkevej søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue.

fuldtid
Børnehuset Bakkevej søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue.
  • Rudersdal Kommune
  • Bakkevej 23, 3460 Birkerød
Om jobbet

Leg i læringsmiljøer: Når vi arbejder med læringsmiljøer, tager vi altid udgangspunkt i legen. De voksne viser vejen, inspirerer og deltager i børnenes lege.

Udvikling foregår i fællesskab: Personalet lægger stor vægt på, at det enkelte barn og gruppen hele tiden er i udvikling. Alle børn øver sig på at være gode venner og få øje på, hvad vi i fællesskab kan.

Godt samarbejde og fleksibilitet: Fællesskabet er grundlæggende for alt, hvad vi gør. Derfor vægter vi det gode samarbejde og fleksibilitet på tværs af vores stuer højt, så alle giver en hånd med, når og hvor der er brug for det. Et godt samarbejde skaber en tryg og stabil hverdag for alle i vores hus, både børn og voksne.

Vi er et godt match, hvis:
  • Du kan være anerkendende og nærværende i dit samspil med børn og kollegaer.
  • Du kan hjælpe børnene med at være en del af et fællesskab.
  • Du kan se muligheder og kunne igangsætte spændende aktiviteter både inden- og udendørs.
  • Du er god til at have overblik over både børneaktiviteter og praktiske opgaver, der skal løses, nogle gange på kort tid.
  • Du er fleksibel i forhold til både at kunne arbejde med børnehave- og vuggestuebørn.
  • Du er mødestabil og fleksibel med hensyn til arbejdstid.
Hvad kan du forvente af os

Vi tilrettelægger din opstart, så der er mulighed for tæt sparring, vejledning og støtte i forhold til vores pædagogiske praksis.

Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelse og den dagligdag, du har i børnehuset.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og med start den 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Praktisk information

Børnehuset Bakkevej er beliggende på Bakkevej 23, 3460 Birkerød

Du kan finde flere oplysninger om Børnehuset Bakkevej på:

Børnehuset Bakkevej | Rudersdal Kommune

Ansøgning og samtaler

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Vinnie Borg Mikkelsen på tlf. 7268 3561 eller på mail vinn@rudersdal.dk.

Når du søger stillingen, skal du bruge linket ”søg stilling”, og du skal vedhæfte ansøgning, uddannelsesbevis, Cv samt andet, der kan være relevant.

Samtaler: Holdes løbende.

Log ind