Vi søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter.
Om jobbet:
Som vores nye pædagog, bliver du en del af børnehaven Svend-Åge, som er en selvejende børnehave, der ligger i Risskov ved Aarhus tæt på skov og strand. Vi er en lille børnehave med 40 børn og en fast personalegruppe på 7 medarbejdere.
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor du med børnene i fokus, aktivt medvirker til at sikre rammerne for trivsel, udvikling og leg. Du får bl.a. dit eget ansvarsområde ift. en daglig aktivitet i løbet af ugen og herudover vil du sammen med det øvrige personale løbende være ansvarlig for ”morgen-caféen”, eftermiddags-caféen samt fredagens bål mad. Du får derfor en varieret hverdag, hvor der naturligt er ugentlige kendte rutiner som følges.
Vi kan tilbyde:
Din profil:
Vi vægter højt, at du har en anerkendende tilgang til børnene, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at du er god til at være nærværende. Det kan f.eks. være ved at deltage aktivt i børnenes leg og er lyttende, for derved at skabe en tæt relation til børnene. Vi ser styrken ved vores individuelle kompetencer og idéer og som vores nye pædagog forventer vi derfor, at du er initiativrig.
Herudover lægger vi vægt på at du:
Derfor skal du vælge os:
Vi holder til i en hyggelig, ældre villa, og forsøger at få institutionen til at fremstå med en meget hjemlig atmosfære. Børnene har et fast gruppetilhørsforhold, men det meste af dagen kan de bevæge sig mellem aktiviteter på tværs af grupperne og i hele huset. Vi prioriterer den daglige kontakt med forældrene højt, og mange af dem tager sig tid til en kop morgenkaffe i institutionen. Vi tager på sommerlejr hvert år i maj måned, og vi laver mad over bål hver fredag.
Du får mulighed for at være medskaber af en kultur, der er kendetegnet ved høj faglighed, stor medbestemmelse og børnene i fokus.
Glade børn, der trives, kræver glade voksne. Derfor prioriteres personalets trivsel højt, og arbejdsmiljøet har en høj prioritet. Personalet skal tage ansvar for egen sundhed og trivsel, men også for børnenes.
Vi har et højt fagligt ambitionsniveau og en vision om at skabe et dagtilbud af høj kvalitet, der giver børnene mulighed for at blive så dygtige, som de overhovedet kan – og blive rustet til resten af livet.
Som ansat hos os siger du ja til vores visioner og værdier, til udvikling og til at ville lave et optimalt trivselshus for børn og medarbejdere. Med udvikling mener vi, at du både skal turde at hæve og sænke barren alt efter, hvad dagen kalder på - og du skal have lyst til at lære fra dig og lære af dine kollegaer. Det er vigtigt, at vi giver hinanden feedback og er nysgerrige på, hvad der skaber de bedste læringsmiljøer for børnene.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dagtilbudsleder Kim Larsen på telefon 23 84 47 26.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: søndag den 30. november 2025
Vi opfordrer kraftigt til, at du aftaler et besøg i børnehaven, før du sender din ansøgning.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Om os
I et selvejende dagtilbud er det bestyrelsen, der er arbejdsgiver og har det overordnede ansvar for at vi lever op til dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan, og byrådsbeslutninger. Bestyrelsen har også det overordnede ansvar for at driften og økonomien er i orden.
I det daglige uddelegeres ansvaret til dagtilbudslederen.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Børnehaven Svend-Åge (https://boernehaven-svendaage.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!