Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene? Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores børnehave på Østerbro i København. I Hvepsebo er vi normeret til 48 børn i alderen 2,10 til 6 år. Vi har desuden et basistilbud med seks pladser, hvor alle børn er fuldt inkluderet på stuerne. Vi lægger derfor vægt på, at du har interesse for det almindelige gode børneliv i en hverdag med høj kvalitet, og at du samtidig har lyst til at arbejde med individuelle hensyn og særlige pædagogiske tiltag.
Om stillingen Vi søger fra 1. januar 2026 en medhjælper en til en børnehavegruppe med 15 børn og to uddannede pædagoger foruden medhjælperstillingen.
Som medhjælper bliver du en vigtig del af det daglige pædagogiske arbejde, hvor du sammen med det øvrige personale skaber nærværende og udviklende miljøer for børnene. Du vil indgå i et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og refleksion er i fokus, og hvor den pædagogiske praksis har børnene i centrum.
Vi søger dig, der - Er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe relationer
- Er deltagende og engageret i børnenes leg og fællesskaber
- Kan samarbejde og bidrage positivt til fællesskabet
- Er nysgerrig på børns udvikling og trivsel
- Har mod på både hverdagens rutiner og spontane aktiviteter.
Vi tilbyder - En børnegruppe med masser af leg, samspil og sjov
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og en tydelig pædagogisk retning
- En erfaren personalegruppe med høj faglighed
- En hverdag med plads til både struktur og kreativitet.
Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår Stilingen er på 37 timer ugentlig med opstart den 1. januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Ansættelsesområdet er København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.
Der indhentes børne- og straffeattest samt reference som et led i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Marie Wedel-Brandt på 29 65 78 86.
Søg via linket senest mandag den 1. december 2025