Børnehaveklasseleder til Skolen ved Nordens Plads

fuldtid
Børnehaveklasseleder til Skolen ved Nordens Plads
  • Frederiksberg Kommune
  • 2000 Frederiksberg

Børnehaveklasseleder til Skolen ved Nordens Plads

 

Vi søger en relations stærk, varm og dygtig børnehaveklasseleder til vores 0y pr. 1. januar 2026 senest.

Vores elever i denne klasse har generelle indlæringsvanskeligheder, og de fleste af dem har diagnoser som ADHD og autisme. Derfor arbejder vi med mentalisering og en visuelt struktureret pædagogik. Kendskab til og erfaring inden for dette felt er en forudsætning for at kunne støtte eleverne bedst muligt.

Du vil indgå i et tæt teamsamarbejde med en pædagog og to pædagogmedhjælpere, hvor der afholdes ugentlige teammøder og månedlige afdelingsmøder. Klassen modtager løbende nye elever, og en del af opgaven vil være at sikre, at de får en tryg og god opstart. Derudover vil du også skulle besøge kommende børn i børnehaverne, så de kan visiteres og placeres korrekt i en af vores tre børnehaveklasser.

Du vil være ansvarlig for det gode forældresamarbejde, der er en vigtig del af jobbet, da det har stor betydning for elevernes tryghed, at forældrene er trygge. Du er tovholder på samarbejdet med PPR. Det vil være en fordel, hvis du har erfaringer med at udarbejde handleplaner og deltage i netværksmøder. 

Nordens Plads er Frederiksberg Kommunes specialskole, og du vil være tilknyttet vores indskoling. Vi har pædagogiske vejledere til rådighed, der kan hjælpe bl.a. i forhold til low arousal, og vi er generelt en skole, hvor der er meget sparring at hente. 

Vi søger en børnehaveklasseleder, der

• Er glad for børn.
• Kender målgruppen og sætter en ære i at arbejde med børnenes faglige, sociale og personlige udvikling – også når der er udfordringer.
• Ønsker et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger.
• Ser forældresamarbejdet som en vigtig del af barnets trivsel og udvikling.
• Har lyst til at være en del af en skole i udvikling.
• Er fagligt velfunderet og har indgående kendskab til autisme- og ADHD-problematikker samt specialpædagogik.
• Trives i et tæt samarbejde og bidrager aktivt til fælles faglig udvikling.
• Har en anerkendende og relations båret tilgang til elever, kolleger og forældre. 

Du vil hos os få

  • Gode kolleger, der vil børnene og skolen
  • En skole med mange gode traditioner tilrettet målgrupperne eks. morgensang og fejring af ved højtiderne 
  • Børn, som bliver hos os i mange år, så du kan følge med i deres udvikling fra sidelinjen
  • Gode faciliteter

 

Deadline er den 06.11.2025 

Vi afvikler samtaler i uge 45. Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan afdelingsleder Mia Sundbo Garde kontaktes på tlf.:  2898 2275


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind