Vil du - sammen med dygtige skolepædagoger - være med til at sætte ramme og retning for, hvordan man går i 0. klasse på Mølleholmskolen? Og vil du være en del af en skole, hvor du med det samme mærker den positive stemning, og hvor relationer, trivsel og fællesskab vægtes højt for både børn og voksne? Så har vi jobbet!
Du bliver en del af en skole med høj social kapital, et fælles pædagogisk sprog og en fælles praksis, hvor vi ser ressourcerne hos alle børn og unge, og hvor de voksne altid bærer ansvaret for relationen. Det mærker du bl.a. ved stor vægt på gode relationer til alle børn, en tryg, rolig og positiv atmosfære og ikke mindst en masse smil og latter fra glade børn, unge og voksne, som trives på skolen.
Skolen rummer mange muligheder for at udfolde livet i 0. klasse. Skolen ligger i en naturskøn del af kommunen med plads til legende læring fx udendørs bogstavleg og andre alternative læringsformer udenfor klasserummet. Skolen har flere spændende læringsmiljøer og en god indendørs tumlesal.
Du bliver en del af 0. klasseteamet, som rummer 2 børnehaveklasseledere og 4 skolepædagoger. Du henter støtte og sparring i både dit team og dit tætte samarbejde med afdelingslederen og kolleger på skolen. Du vil helt sikkert mærke, hvordan faglige og professionelle samarbejdsrelationer skaber et trygt og udviklende miljø for dig, dine kolleger og eleverne.
Der bliver taget hånd om din faglige udvikling i form af en ICDP-uddannelse – som alle lærere, pædagoger og ledere på Mølleholmskolen er certificeret i. Det skaber et fælles sprog og en fælles kurs. Læs mere her: ICDP hvad er det? | Dansk Center For ICDP (danskcenterfor-icdp.dk).
På Mølleholmskolen har vi mange nationaliteter og elever, der har flere sprog med hjemmefra. Det tilfører udsyn, nysgerrighed og læring samt kræver et særligt fokus på sprogindlæring og nuancerne i det danske sprog. Vi arbejder med Guided Reading, og du skal være klar på at lave sprogvurderinger.
Vi leder efter dig, som:
Vi tager hånd om dig fra første dag
Som nyansat tilknyttes du en mentor, der understøtter dig i at komme bedst muligt ind i jobbet, opgaverne og kulturen. Du kommer også gennem et supervisionsforløb med din nærmeste leder og et introduktionsforløb i kommunen.
Om Mølleholmskolen
Mølleholmskolen rummer 650 glade elever og 130 engagerede ansatte. Vi har udover almenskole et Heltidstilbud for børn med vidtgående vanskeligheder, gruppeordninger og SFO, som er en sammenhængende del af skolen. Læs mere om Mølleholmskolen.
Vær med til at forme Fremtidens Skole
I Høje-Taastrup Kommune skaber vi sammen "Fremtidens Skole" gennem en ambitiøs, eksperimenterende og nysgerrig tilgang til projektbaseret læring. Vi skaber læring i samarbejde med elever og omverden – og vi øver os på den lærerrolle, der følger med ind i det. Hvis du ikke allerede kender til projektbaseret læring, bliver du uddannet i det hos os.
Praktiske oplysninger
Du har 25 undervisningslektioner. Du møder ind kl. 7.45 hver morgen, så vi skaber den rolige morgen for både børn og forældre.
Ansættelse pr. 1. december 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse, indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 19. oktober 2025
Vi afholder samtaler den 23. og 24. oktober.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Rikke Krumbach på 21814908.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊