Børnehaveklasseleder til Kærbyskolen

deltid
Børnehaveklasseleder til Kærbyskolen
  • www.aalborg.dk
  • 9000 Aalborg

Om Stillingen 
Kærbyskolen søger en børnehaveklasseleder til skolens team omkring 0. årgang. Der er tale om en fast stilling med ansættelsesgrad på 30 timer. 0. årgangsteamet består af 2 børnehaveklasseledere og 3 pædagoger. 
Ansættelse snarest muligt.

Om Kærbyskolen

Kærbyskolen ligger centralt placeret i Aalborg. Vi har 324 elever fra 0.-6. klasse med to spor i almen samt en specialafdeling med tre fokusklasser. 269 elever er tilmeldt skolens DUS-tilbud før og efter undervisningstid. Der er i alt 61 ansatte på skolen.

Kærbyskolen er profilskole inden for æstetiske læreprocesser med stor vægtning af dannelse samt fokus på et praktisk-musisk læringsmiljø. Vi er en skole præget af nysgerrighed og kreativitet, og vi vil skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores elever skal have mod på og kendskab til sig selv, hinanden og verden.

Vi har en anerkendende tilgang til elever og forældre, og udgangspunktet er en åben og fordomsfri dialog. Forpligtende teamsamarbejde prioriteres højt, og vi værdsætter en hverdag, hvor smilene smitter i et uformelt miljø, og hvor barren for børn og voksnes læring og trivsel sættes højt.
 

Vi søger en børnehaveklasseleder, som:

  • brænder for arbejdet med børnenes skolestart hvor læring, trivsel, fællesskab er i fokus.
  • motiveres af et tæt samarbejde i årgangsteamet; klasserne er et fælles anliggende.
  • ønsker at arbejde temabaseret med børnehaveklassens kompetenceområder.
  • lykkes med at planlægge og gennemføre inspirerende forløb, der skaber læring hos eleverne.
  • har overblik og arbejder med fællesskabet og samtidig har øje for hvert enkelt barns lærings- og deltagelsesmuligheder. 
  • formår at skabe og vedligeholde en god dialog med forældrene, der både involverer og informerer.
  • vil være med til at fremme en arbejdskultur, hvor vi er hinandens arbejdsmiljø og derfor tager ansvaret for egen og andres arbejdsglæde. 
  • synes, at glæde og humor er vigtigt i en dynamisk hverdag.
  • formår at praktisere god og tydelig klasseledelse med blik for den enkelte elev.

Praktiske oplysninger
Henvendelse vedr. yderligere informationer om stillingen kan ske til Skoleleder Mette Sun Otte på 25 20 02 55 eller afdelingsleder Jørn Skovmand 61 66 53 83.

Arbejdsstedets adresse
Oluf Borchs Vej 2, 9000 Aalborg.

Ansættelsesprocedure

Ansøgningsfristen er mandag 8. september 2025 kl. 23.59.
Der udvælges kandidater til samtale mandag den 10. september, og samtalerne afvikles den 15. september 2025 fra kl. 12.

Ansættelsesudvalget består af TR for lærere, repræsentant fra teamet, repræsentant fra skolebestyrelsen, repræsentanter fra skolens ledelse. 

Send ansøgning
Ansøgningen sendes ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Forud for ansættelse indhenter vi reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind