Børnehaveklasseleder til Fløng Skole

fuldtid
Børnehaveklasseleder til Fløng Skole
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2640 Hedehusene

Vil du være med til at skabe en tryg og inspirerende skolestart for vores yngste elever? Vi søger en relationsstærk og engageret børnehaveklasseleder, der har lyst til at blive en del af et fagligt velfunderet og udviklingsorienteret indskolingsteam.

Om stillingen

Som børnehaveklasseleder bliver du en vigtig del af børnenes overgang fra dagtilbud til skoleliv. Du planlægger og gennemfører en varieret og struktureret skoledag i samarbejde med en klassepædagog, der er tilknyttet klassen i lidt over halvdelen af lektionerne.

Vi forventer, at du:

  • Er nysgerrig og positiv i din tilgang til både børn og kolleger
  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe tydelige og trygge rammer for eleverne
  • Kan balancere struktur med fleksibilitet og individuelle hensyn
  • Har lyst til at indgå i et tæt og professionelt samarbejde med kolleger, forældre og SFO

Vi arbejder systemisk og anerkendende med udgangspunkt i, at både børn og voksne gør det bedste, de kan. Du bliver en del af et skolemiljø, hvor der er fokus på gode overgange, stærkt forældresamarbejde og fælles ansvar for børnenes trivsel og læring.

 

Vi tilbyder

  • Et engageret og ambitiøst team af lærere og pædagoger
  • En dynamisk og udviklingsorienteret indskoling med tæt samarbejde på tværs
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, fællesskab og relationer går hånd i hånd

Vi har særligt fokus på

  • Trivsel og deltagelsesmuligheder
  • Læsning i alle fag
  • Inkluderende læringsfællesskaber

Vi forestiller os, at du

  • Har lyst til at udvikle børns læring og trivsel i et tæt fællesskab med kolleger
  • Er nysgerrig på elevernes mange måder at lære på
  • Er initiativrig, engageret og har et åbent og fordomsfrit blik på både børn og voksne

Om Fløng Skole

Fløng Skole er en landsbyskole med ca. 680 elever fordelt på tre almene spor fra 0.–9. klasse, modtagerklasser og et E-spor for børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi er kendt for vores systemiske og anerkendende tilgang, hvor vi møder børnene med en grundlæggende tro på, at de gør deres bedste. Skolen ligger i naturskønne omgivelser med unikke udearealer, som vi aktivt inddrager i undervisningen. Vi arbejder projektbaseret og praksisnært – og lægger stor vægt på fællesskab og traditioner. Høstfest, Halloween, Champions League og julearrangementer er blot nogle af de aktiviteter, vi glæder os over at skabe – i tæt samarbejde med skolens aktive forældregruppe.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid og med ansættelse gerne hurtigst muligt – eller senest den 1. oktober 2025.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist: Mandag den 18. august 2025
Ansættelsessamtaler: Uge 34 og 35

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolen på tlf. 43 35 22 50. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg – vi viser gerne skolen frem og tager en snak om opgaven.

Læs mere om os på https://floengskole.htk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind