Børnehaveklasseleder- stillingsopslag - vikariat - 1.12.25- 26.6.26
Grønbjerg friskole har et menneske syn, der tager sit udgangs punkt i det Grundtvig / Koldske. Det enkelte individ udvikles gennem fællesskabet med andre. Vi har stor fokus på trivsel, fællesskab og faglighed. I vores hverdag arbejder vi blandt andet med: fortælling, udeskole, idræt, Opdag og fagdag. Vi er ca 100 elever med , sfo, børnehave og vuggestue. Vi har 17 års erfaring som friskole. Vores bestyrelse er velfungerende og forældreopbakningen er stor og synlig.
Vi er en fast sammentømret medarbejdergruppe med gode stærke relationer og et godt arbejdsmiljø. Vi søger en ny kollega til vores børnehaveklasse da vores kollega gennem mange år har fået nyt job.
Du skal have hjertet på rette sted og brænde for de yngste elever. Vi søger en imødekommende, relationsstærk og omsorgsfuld underviser. Samarbejdet med forældre er drivkraften i vores arbejde. Ud over at skabe en tryg base for vores yngste elever med masser af leg og kreativitet, skal du kunne undervise i dansk, matematik, idræt og fortælling. Onsdage er Opdag med værksteder, skoleskov og ture ud af huset. Du vil, ud over lærerkollegiet, indgå i et yngste team samarbejde med 2 lærere og en undervisningsassistent.
Ansøgningfrist onsdag d. 22. oktober - samtaler mandag d. 27. oktober
Du er velkommen til at kontakte kontoret på 41418625 - skoleleder Niels-Henrik Larsen