Har du lyst til at arbejde inden for børneområdet? Har du lyst til at være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig udvikling? Så søger Videnshus Dybkær nu to terapeuter til midlertidige ansættelser.
Videnshus Dybkær i Silkeborg søger en Børnefysioterapeut og en Børneergoterapeut til midlertidige stillinger på 30 timer ugentligt, med opstart hurtigst mulig.
Videnshus Dybkær tilbyder tværfaglige undersøgelser, vejledning, træning og behandling af børn og unge med særlige behov. Desuden ydes undervisningsrelateret ergo- og fysioterapi på Dybkær specialskole.
Vi kan tilbyde:
- en dynamisk og travl arbejdsplads under udvikling
- et højt fagligt niveau
- gode, engagerede kolleger
- selvtilrettelæggende hverdag
- et veludviklet tværfagligt samarbejde
- mulighed for faglig og personlig udvikling
Dine kompetencer:
- er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
- allround kliniker med bred erfaring - fra børn og unge med svære nedsatte funktionsevner til motorisk usikre børn og unge
- arbejder målrettet, selvstændigt og fleksibelt
- interesse for og gerne erfaring med Cerebral Parese gr 3 og 4 i GMFM-klassificeringen
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- at du tænker tværfaglighed som en styrke
- har en rummelig og anerkendende tilgang til mennesker
- er engageret, nysgerrig og har et positivt menneskesyn
Arbejdsopgaverne fordeles i terapeutgruppen og vejledningsteamet blandt andet efter erfaring og særlige kompetencer, men disse stillinger består bl.a. af:
- undersøgelse, træning, vejledning og behandling af børn og unge i målgruppen primært i Videnshusets lokaler også på Dybkær Specialskole, herunder varetagelse af vedligeholdende træning iflg. 140
- udarbejdelse af mere specifikke undersøgelser og test indenfor det pædiatriske område, herunder Sensory Profile 2, SPM, Bayley Scales of Infant and Toddler Development, AIMS og PEDI
- arbejde med ICF-CY og de nyeste validerede tests og undersøgelser indenfor børneområdet
- rådgivning og vejledning af personale og forældre
- skriftlig dokumentation, herunder ICF og SKS-registrering
- samarbejde med bevilligende myndigheder blandt andet omkring hjælpemidler
- udarbejdelse af forflytningsplaner og vejledninger
Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Du kan få mere information ved at ringe til Skoleleder og leder af Videnshus Dybkær Kewin Hvidt Larsen på 20 18 67 35.
Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende ind til samtale
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.