Vil du være med til at gøre en reel forskel for børn, unge og familier i Herlev Kommune, og har du lyst til at blive en del af en fagligt stærk og ambitiøs afdeling, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd, så er du måske vores nye børne- og ungerådgiver.
Børne- og Ungerådgivningen er som følge af budgetforhandlingerne blevet opnormeret, da vores område er blevet prioriteret politisk. Det betyder, at vi nu har mulighed for at ansætte et antal kollegaer og skabe endnu bedre vilkår for det vigtige arbejde med børn, unge og deres familier.
Vi søger flere børne- og ungerådgivere til faste stillinger med opstart den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Vi kan tilbyde dig:
Det her kendetegner vores kommende kollega:
Om os
I Børne- og Ungerådgivningen har vi fået en ny organisering, der giver ledelse og faglig sparring tættere på hverdagen. Fire teamledere står for den faglige og personalemæssige ledelse af rådgiverne, hvilket sikrer både nærvær, sparring og fokus på trivsel. Den overordnede ledelse varetages af lederen for myndighed og udførerområdet i Herlev Kommune, så der er en klar retning og en sammenhængende indsats på tværs af hele området.
Vi holder til på Rådhus Hjortespring og er organiseret i distriktsopdelte teams omkring Herlevs tre folkeskoler: Herlev Byskole, Kildegårdskolen og Gl. Hjortespringskole/Lindehøjskolen. Den struktur giver os et tæt samarbejde med både skoler og dagtilbud, så vi sammen kan finde de bedste løsninger for børnene og deres familier.
Vi arbejder forebyggende og tværfagligt med afsæt i et moderne syn på samarbejde og relationel koordinering. Det betyder, at alle fagligheder bringes i spil alt efter, hvad opgaven kræver, og at vi aktivt inddrager børnenes, familiens og netværkets egne ressourcer. Vi har samtidig fokus på at styrke det helhedsorienterede arbejde på tværs af myndighedsområder og i tæt samspil med almenområdet.
Vi er langt i implementeringen af Barnets Lov, og vi bruger processen som en mulighed for at styrke vores fælles faglighed med afsæt i ressourcesyn og reel børneinddragelse.
I Børne- og Ungerådgivningen arbejder 15 distriktsrådgivere med indsatser for børn og unge i udsatte positioner samt for børn og unge med udfordringer og nedsat trivsel. To procesledere understøtter helhedsorienterede forløb på tværs af afdelinger, mens specialrådgivningens fire rådgivere varetager sager om handicapkompenserende ydelser til forældre med børn med varigt nedsatte funktionsevner.
Vores modtagelse består af tre rådgivere, som håndterer akutte sager, foretager screening og 24-timers vurderinger. Derudover har vi to familieplejekonsulenter, der arbejder med børn og unge i aflastning eller plejefamilie, en STU-koordinator, der vurderer unge til særligt tilrettelagt uddannelse, samt to administrative rådgivere, som understøtter sagsbehandlingen.
De fire faglige ledere har et tæt samarbejde med afdelingslederen og sikrer, at kvaliteten i vores arbejde er høj, og at vi hele tiden udvikler os fagligt.
Løn og ansættelsesvilkårDer er tale om flere 37 timers stillinger med flekstid. Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om Ny løn.
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er den 17. november 2025 kl. 12.00. Du skal vedlægge dit cv, eksamensbevis/(eksamensudskrift) og andre relevante bilag sammen med din ansøgning.
Videre procesDer bliver løbende afholdt ansættelsessamtaler.
Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse, hvis du bliver tilbudt stillingen. Vi indhenter også børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere spørgsmålHvis du har spørgsmål til stillingen, eller om hvordan det er at være ansat hos os, er du velkommen til at kontakte Teamleder Iqra Walid på 2031 6474, Teamleder Mehmoona Iqbal 2399 6067 eller vores TR, Sara Hussein, på 2492 8928.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommendelet bane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levendehandelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.