Børne- og Ungerådgivere til det Specialiserede og det sociale børne- og unge område i Silkeborg Kommune

fuldtid
Børne- og Ungerådgivere til det Specialiserede og det sociale børne- og unge område i Silkeborg Kommune
  • Silkeborg Kommune
  • 8600 Silkeborg

Vil du være med til at sikre inddragelse af barnet og høj faglighed i myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge? Og vil du være en del af et stærkt fællesskab, der bl.a. har fokus på makkerskaber?

Vi søger engagerede Børne- og Ungerådgivere til et af vores Distriktsteam og til vores Specialteam, som har lyst til at gøre en indsats for vores udsatte børn og unge.

Om Familierådgivningen

I Familierådgivningen i Silkeborg Kommune lykkes vi sammen, med hinanden, med vores samarbejdspartnere og ikke mindst med de børn, unge og familier, som det hele handler om. 

Vi ved, at familierne er eksperter i eget liv, og vi arbejder inddragende og løsningsfokuseret for at bidrage til forandring. Vi er fokuseret på fortsat at implementere Barnets Lov, herunder at dygtiggøre os i inddragelsen af barnets perspektiv. 

Vi er ca. 80 ansatte opdelt i seks teams, der alle arbejder med myndighedsopgaverne i forhold til udsatte børn, unge og familier. Derudover er Familieplejen tilknyttet Familierådgivningen.

Familierådgivningens seks teams består af; Modtagelsen, tre Distriktsteams, et Specialteam, samt Team Helhedsorienteret Indsats. 

Vi er organiseret ud fra at én gennemgående rådgiver er den gennemgående for familien. 

Vi vægter et godt kollegialt samarbejde, og at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har fokus på, hvordan vi kan arbejde i makkerskab. Både af hensyn til at sikre kontinuiteten for barnet/familie, og for at skabe rum for faglig læring og kvalitet i arbejdet. 

Opgaverne vil primært bestå af:

  • Råd og vejledning
  • Behandling af og opfølgning på underretninger i eksisterende sager
  • Udarbejdelse af screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
  • Iværksættelse af støttende indsatser og opfølgninger heraf
  • Udarbejdelse af barnets plan/ungeplan
  • Inddragelse af barnet under hele sagsforløbet
  • Iværksætte anbringelser samt foretage opfølgninger heraf

Særligt for Specialteamet vil dine primære opgaver også bestå af målgruppeafklaringer og behandling af sager efter Barnets Lov §86, §87, §90 og §85.

Vi arbejder hele tiden med at tilpasse vores indsats efter familiens behov med fokus på inddragelse af netværk og frivillighed.

Vi tilbyder: 

  • Et travlt og spændende arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaverne
  • En afdeling med fokus på udvikling og nytænkning
  • Personale- og faglig ledelse ved teamleder og faglig koordinator
  • Ekstern supervision
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Mentorordning tilpasset din erfaring
  • Sundhedsordning
  • Mulighed for aftale om hjemmearbejdsdage

Din kompetence- og personprofil: 

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og gerne med erfaring fra Børn- og Ungeområdet. Herunder at du har erfaring med inddragende metoder, fx Signs of Safety og kendskab til ICS 
  • Du kan lide at have travlt og ser en udfordring i at udvikle dit faglige arbejde
  • Du kan arbejde selvstændigt og har en naturlig systematik i dit arbejde. Du vægter høj faglighed og god forvaltningsskik, og du har kendskab til eller erfaring med DUBU
  • Du er god til at opbygge relationer og etablere kontakt til børn, unge og deres familier med henblik på at afklare deres støttebehov
  • Du har et særligt fokus på et godt tværprofessionelt samarbejde, og du har øje for inddragelse af barn, familie og netværk
  • Du er teamplayer og bidrager til et godt arbejdsmiljø i teamet og i afdelingen
  • Kørekort er en forudsætning for at kunne bestride jobbet

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Vinnie Nielsen (Distrikt Teamet) på tlf. 2916 0986 eller teamleder Johanne Ringgaard (Specialteamet) på tlf. 2917 2375.

Ansøgningsfrist søndag 23. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 25. marts eller torsdag 27. marts 2025.

Løbende samtaler vil være en mulighed.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

Log ind